Image
Foto: Rigspolitiet
Natten til torsdag blev der begået indbrud i en VW Transporter, der holdt parkeret på Søndergade i Låsby.
Gerningsmanden skaffede sig adgang ved at bore to huller ved låsen og fra bilens varerum stjal vedkommende en værktøjskasse. Indbruddet skete mellem onsdag kl. 16 og torsdag kl. 07.30.
Samme nat var der ligeledes bud efter en Ford Transit, der holdt parkeret på Lille Tværvej.
Her har gerningsmanden boret hul under låsen, men det lykkedes ikke at komme ind i bilen. Gerningstidspunktet kan her indkredses til mellem onsdag kl. 22 og torsdag kl. 06.