To bilindbrud samt et mislykket forsøg i Stjær

Image
Foto: Rigspolitiet

Fra tirsdag til onsdag blev tre håndværkerbiler i Stjær udsat for indbrud eller forsøg herpå.

På Enebærvej skete indbruddet på et tidspunkt mellem tirsdag kl. 15.30 og onsdag kl. 06.40.

En skydedør var opbrudt og der blev stjålet fire stykker elværktøj af mærkerne Milwaukee, Fluke Kyoritsu, Würth og Simco til en samlet værdi på cirka 24.000 kroner.

På Stjær Bakker skete indbruddet i en Renault Trafic varevogn. Tyven(e) skaffede sig adgang ved at opbryde bilens sidedør. Fra varerummet forsvandt 15 stk. elværktøjer af mærket Makita til en ikke oplyst værdi.

Overvågningsoptagelser viser færden ved bilen klokken 02.27 natten til tirsdag, hvorfor det antages at være gerningstidspunktet.

I en Ford Transit, der holdt parkeret på Pebbelparken, var der skåret hul ved bilens skydedør uden at det lykkedes gerningsmanden at komme ind.

Gerningstidspunktet er her begrænset til mellem tirsdag kl. 23 og onsdag kl. 07.

Del på
Leo Rasmussen Automobiler

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block