Image
Foto: Rigspolitiet
Søndag formiddag modtog politiet en anmeldelse om forsøg på ildpåsættelse på shelterpladsen ved Tinbækparken i Skovby. Der har tidligere været lignende hændelser på lokaliteten.
Ifølge politikommisær Mads Højen fra Sydøstjyllands Politi har der i denne omgang været forsøg på brandstiftelse ved hjælp af nogle aviser, men det ser ud til, at ilden er gået ud af sig selv uden at anrette større skade.
»Vi efterforsker sagen som forsøg på forsætlig brandstiftelse,« oplyser Mads Højen og opfordrer til at man ringer til politiet på 114, hvis man har viden omkring hændelserne ved shelterpladsen.