Indbrudstyve anholdt i Harlev

Klokken 02.46 natten til onsdag blev der begået indbrud i en villa på Sydbakken i Harlev. Et vindue var opbrudt og tyven forsvandt med en MacBook-computer.
Husets beboere opdagede indbrudstyvene, og politiet blev tilkaldt. På en af de mennesketomme veje i Harlev traf politiet den ene gerningsmand, en 19-årig mand fra Aarhus, der blev anholdt kl. 03.15. Under videre søgen efter den anden gerningsmand fandt politiet 40 minutter efter, kl. 03.55, den anden gerningsmand, en 17-årig mand fra Aarhus, liggende halvt inde under en VW Up, som den først anholdte havde nøglerne til. 
I bilen fandtes den stjålne Macbook. Ifølge politiet vil begge blive afhørt til sagen og løsladt bagefter.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block