Tricktyve stjal dankort

Image
Tricktyve  stjal dankort
Onsdag ved 16-tiden blev en 79-årig kvinde fra Låsby frastjålet sit dankort af et udspekuleret ungt tyvepar.
Under påskud af at ville spørge om vej til en tandlæge opsøgte de kvinden, mens hun ved sin bopæl på Lindevej var i færd med at tømme bilen.
Skønt kvinden forsøgte at ignorere det påtrængende par, fulgte de med ind i kvindens bolig, hvor de fik et glas vand til at tage noget medicin med, men samtidig lykkedes det at stjæle kvindens dankort. Efterfølgende er der forsøgt hævet penge på kortet - dog forgæves.
Manden var tavs under tricktyveriet, mens kvinden gjorde sig forståelig på gebrokkent engelsk. 
Parret beskrives som 25-30 år og mørke i huden. Hun var cirka 150 cm høj og slank, han var 170 cm høj og normal af bygning.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block