Fodbolddag blev en fodboldfest

Image
Fodbolddag blev en fodboldfest
I lørdags afholdt Galten FS fodbold for første, men bestemt ikke sidste gang en festlig og succesrig fodbolddag.
Cirka 200 børn, unge og voksne kom og fik autograf af AGF-spilleren Kasper Povlsen, hvorefter mange børn øvede sig i hurtige driblinger og andre aktiviteter.
Således var der konstant gang i netbanen hvor børnene hoppede frit ind og ud og nød at bolden ikke kunne ryge ud af spil, så der var gang i spillet hele tiden.
- Vi har nu i to år afholdt en årlig trænerdag, hvor trænere fra AGF kommer ud og træner vores trænere, så vi kan gøre træningen sjovere og bedre for byens børn. I år kom ideen så på banen om at vi bør udnytte den energi til at lade alle børn og unge tage del i glæden, det er faktisk kun en måned siden at jeg startede forberedelserne til fodbolddagen og jeg må sige at det er utroligt hvad man kan nå på en måned, når viljen og ønsket om at hjælpe er der, siger initiativtageren Kasper Tikjøb og takker alle de trænere der hjalp til og de børn der kom og legede med.
Hans notesblok er fyldt med ideer til næste års arrangement idet sigtet er, at fodbolddagen bliver et årligt tilbagevendende arrangement som foregår den 3. lørdag i august.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block