Optimisme hos Galten FS Fodbold frem mod sæsonstart

Image
Optimisme hos  Galten FS Fodbold frem mod sæsonstart
Crossfit og specialtræning er indgået i forberedelserne til den foregående fodboldsæson for Galtens serie 2-hold.
Galten FS' serie 2-hold går nye veje i forberedelserne til den nye sæson.
I forhold til sidste sæson har man iværksat et nyt tiltag med crossfit træning ved en lokal instruktør.
»Træningen med Nicolai var et nyt tiltag, men sikkert ikke sidste gang. Her blev ”de seje” fyre virkelig udfordret og opdagede flere nye muskler. Det var en succes, med god stemning og positiv indstilling til at yde maksimalt,« fortæller Johan Tams fra GFS Fodbolds bestyrelse.
»Der har været god intensitet i træningen på kunststofgræsbane, både med og uden bold. Flere spillere har måske ikke helt været klar til den ”hårde” opstart, så der har været nogle følgeskader/overbelastningsskader, men det ser efterhånden ud til at være i bedring,« fortæller Johan Tams.
Sejre i to træningskampe
Som følge af skaderne har der været 15-16 spillere med til holdets træningskampe, da mange af spillerne ikke har kunnet spille mere end 45 minutter, men ifølge Johan Tams begynder det dog at lysne på den front.
Foreløbig har træningskampe mod Hatting/Torsted og Odder budt på GFS-sejre med henholdsvis 4-0 og 4-2
»Der resterer fire træningskampe inden det for alvor går løs sidste i marts, og holdets træner, Rene Sivertsen, er optimistisk i forhold til de hidtidige forberedelser. Han forventer at truppen vil være klar til at kæmpe om oprykning til serie 1 i den kommende sæson,« siger Johan Tams.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block