Bliv "rundtosset" i en god sags tjeneste

Image
Livlig aktivitet ved startområdet på Brabrandsøens nordside i forbindelse med 'Giv 24 timer til syge børn'-løbet. 2025 udgaven afvikles over 24 timer fra lørdag d. 21. juni kl. 12.

Siden 2011 har Allan Søndergaard stået bag velgørenheds-cykeleventet Giv 24 Timer til Syge Børn ved Brabrand Sø. 21.-22. juni går det igen rundt og rundt. Og du er velkommen til at cykle med så længe du har lyst.

Giv 24 Timer til Syge Børn er et sponsorcykelløb rundt om Brabrand Sø. Løbet er et motionsløb, hvor alle kan deltage, også både løbende og gående, i det antal timer man ønsker hen over de 24 timer fra kl. 12.00 lørdag den 21. juni til kl. 12.00 søndag den 22. juni.

Der er ingen tidtagning, men man melder selv sit km-tal ind, når man forlader løbet, og man kan komme og gå efter selvvalgte perioder i løbet af døgnet.

Løbsarrangører har skaffet sponsorer i form af km-sponsorer og sponsorer med fast beløb. Skovby Transport og firmaet Lastas Trucks Danmark støtter med hver 1 kr. pr. kørt km totalt.

»Brabrand Roklub stiller igen toiletfaciliteter m.m. til rådighed for deltagerne. Vi har i år flyttet start og mål til græsarealet lige over for Rostadion,« fortæller Allan Søndergaard.

Indsamlede 111.000 kr. sidste år

I 2011 grundlagde han Giv 24 Timer til Syge Børn og kørte alene i 24 timer, 613 km.

»I 2012 var det pludselig blevet en tradition, og der dukkede deltagere op, og jeg fik sat den stadig stående rekord på 637 km. Siden har jeg afviklet løbet hvert år bortset fra 2021, hvor covid lukkede ned. Alligevel indbetalte sponsorer 26.000 kr. I alt har Giv 24 Timer til Syge Børn givet 750.640,60 kr.,« fortæller Allan Søndergaard og tilføjer:

»Sidste år fik jeg en makker med i Giv 24 Timer til Syge Børn. Ole Ambrosius, Galten stillede op, ikke alene som person, men også med firmaet Skovby Transport som km-sponsor. Han var meget medvirkende til, at vi nåede over 111.000 kr. sidste år. Desuden har han stillet kontorfaciliteter til rådighed, og hans datter Helle er en suveræn hjælp med tryksager og skilte. Hun står også for indskrivningen.«

Således bliver det fra lørdag d. 21. juni kl. 12 igen muligt for de mange motionister er cykle rundt på den cirka 10 km lange rute omkring Brabrandsøen.

Nogle tager et ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 11. juni 2025

Del på
By Goul

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block