Image
Jesper Frederiksen er for nylig flyttet fra Aarhus til Galten med sin kæreste og søn. Han inviterede Jørgen Gaarde indenfor i sin nye villa på Havrevej for at fortælle borgmesteren om baggrunden for det valg.
Hvorfor vælger man at bosætte sig i Galten? Det spørgsmål søgte borgmester Jørgen Gaarde svar på hos en lille familie, der netop har købt hus i Galten.
Jesper Frederiksen og hans kæreste Kit tog i marts springet fra lejlighed i Aarhus midtby til villa på Havrevej i Galten.
Det valg ville borgmester Jørgen Gaarde (A) gerne vide lidt mere om, så han tog kontakt til familien og blev inviteret til en kop kaffe og et stykke wienerbrød i Galten-villaen samt til en snak om bevæggrundene for at flytte, hvorfor valget faldt på Galten og hvilke forventninger, der er til den nye kommune.
Jesper Frederiksen er 30 år og arbejder som Falckmand i Højbjerg, imens kæresten Kit på 25 år arbejder i Aarhus. For ti måneder siden kom sønnen Christian til verden, og han er afgørende faktor for, at parret valgte at flytte.
- Vi siger jo farvel til cafe latte inden for rækkevidde, smiler Jesper og fortsætter.
- Men vi valgte at flytte for at komme ned til jorden og få have. Det giver mere frihed bare lige at kunne gå udenfor og starte grillen og sætte junior ned på græsset, så han kan kravle rundt, forklarer Jesper.
Prisen var afgørende
Inden købsaftalen sidste år blev skrevet under på det 113 kvm store hus på Havrevej, var parret på udkig igennem længere tid.
- Vi har kigget på rigtig meget i hele Aarhus og omegn, men hvis man ikke har en halv million i banken, skal man jo et stykke uden for byen, fortæller Jesper, der angiver prisen på godt halvanden mio. kroner som afgørende faktor for, at valget faldt på villaen i Galten.
Aflang midtby i Galten
Stisystemet til Skovbyskolen er også et plus for Jesper og Kit, hvilket udbuddet af dagligvarehandel og butikker i Galten midtby også er, til trods for at Jesper finder Galtens butikker og bymidte "noget aflang". En dagligvarehandel havde været rar at have i gåafstand, konstaterer Jesper, men indvender, at udbuddet i området dog generelt er godt.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad tirsdag d. 8. maj
Del på