Image
Jørgen Gaarde (S), borgmester, Skanderborg, skriver:
Fra begyndelsen af denne byrådsperiode, har vi satset målrettet på, at rette kommunens økonomi op. Det er lykkedes og vi vil målrettet fortsætte den linje.
Men økonomistyring er ikke et mål i sig selv. Forbedret økonomi skal kunne mærkes hos borgerne i Skanderborg Kommune. Derfor vil jeg gerne give nogle få klare bud på, hvad Socialdemokraterne bl.a. vil bruge de næste år på.
Folkeskolen er helt central for os. Vi skal have flere undervisningstimer til børnene over en treårig periode. Det skal ske via tilførsel af økonomi og via bedre udnyttelse af ressourcerne.
Plejeboliggarantien skal virke. Vi skal bygge nye plejeboliger i Skanderborg – og senere i Ry og Galten. Man skal ikke flyttes langt væk, når man får brug for en plejehjemsplads.
Kommunens politiske og administrative organisation skal gennemgås. Vores mål er, at vi skal blive endnu bedre til at arbejde på tværs af fagområder, til glæde for borgerne og medarbejderne. Og vi skal gøre det politiske arbejde mere attraktivt og overkommeligt – ikke mindst for kommende politikere.
Vi lykkes med indsatsen i forhold til ledige, kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte. Flere kommer i arbejde eller tilbage på arbejdsmarkedet. Men vi skal endnu videre – ikke mindst i forhold til vores unge.
Der har været sparet på kommunens vejvedligeholdelse i over tredive år. Resultatet ser vi nu: Dårlige og hullede veje. I 2012 tilfører vi ekstra 7 mio. kr. og derefter lægger vi op til at bringe store dele af vejvedligeholdelsen i udbud.
Vi administrerer billigt i Skanderborg Kommune. Regeringen og Folketinget kræver, at alle kommuner kommer endnu længere ned. Hvis det skal lykkes, skal det bl.a. ske ved, at vi får samlet kommunens administration i et nyt samlet administrationscenter. På Fælleden i Skanderborg og i Klank skal vi have opbygget idrætscentre. Beslutningerne skal tages i dette efterår.
Byerne og handelslivet i hele kommunen skal udvikles. Levende byer og liv i landsbyerne står centralt for os og skal være hovedtemaerne i kommuneplanen.
Der er helt klart behov for at give torvet i Hørning et løft. Planerne ligger klar. Galten skal have en plan for handelslivets udvikling, og de handlende skal stå sammen.
I Ry skal vi videre med Posthusgrunden og bytorvets udvikling. I Skanderborg skal vi træffe fremtidsrettede beslutninger vedr. Adelgade og trafik. For blot at nævne nogle få punkter.
Borgerne i Skanderborg Kommune er aktive og vil gerne gøre en medborgerindsats. Det skal vi understøtte og værdsætte. Her har vi en mulighed for udvike på vores helt egen måde.
Målene og ønskerne for de kommende år er mange og jeg kunne også have nævnt miljøet, klimaet, handicapområdet, ungdomsuddannelserne, kulturen og meget andet. Der er altså nok at tage fat på og Socialdemokraterne er parate til at samle byrådet om de nødvendige beslutninger og målsætninger.
Del på