Dansk-Grønlandsk boksestævne i Galten

GFS Boksning arrangerer for første gang boksestævne i Galten-hallen
GFS Boksning har fået en grønlandsk venskabsklub, Sisimiut Boxing Club, og grønlænderne har taget kontakt til GFS Boksning og spurgt, om de må komme herned og afholde et boksestævne sammen med GFS Boksning. 
- Vi er i gang med at få alle detaljer på plads. Boksestævnet, som er det første af sin art i Galten, skal afholdes den 19 november. Galten Hallen er reserveret, fortæller Palle Kaiser.
Der forestår et stort stykke arbejde for bestyrelsen og andre frivillige. Der skal findes en boksering, indhentes diverse tilladelser, findes dommere og kampleder og ikke mindst, at finde modstanderne. Desuden skal der planlægges et spændende ophold i Galten for gæsterne fra Grønland. 
Bokseklubben håber på interesse for stævnet og stor lokal opbakning. Et eventuelt overskud skal finansiere en gengældelsestur for de boksere som deltager i stævnet. 
Det er tanken, at GFS Boksning skal forstærke Sisimiut Boxing Club til foråret 2012, hvor bykampen mod Nuuk skal finde sted.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block