I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus er Vejdirektoratets entreprenør nødt til at spærre for nordgående trafik på motorvejen fra Skanderborg N <51> til Hørning <50>. Det betyder samtidig at udfletningen til Aarhus Syd Motorvejen fra E45 ved Hasselager er spærret.
Spærringen er nødvendig fordi Vejdirektoratets entreprenør skal løfte tonstunge portaltavler til skilte på plads på tværs af motorvejen.
Spærringen gælder i nordgående retning og sker i disse to perioder:
Fra mandag den 1. december klokken 22:00 og frem til tirsdag den 2. december klokken 04:00.
Fra tirsdag den 2. december klokken 22:00 frem til onsdag den 3. december klokken 04:00.
Omkørsel via Hørning eller Harlev
Trafikanter, der skal nordpå ad E45 Østjyske Motorvej, kan køre fra ved Skanderborg N <51>, og fortsætte nordpå ad Randersvej rute 511 til Harlev <21>, hvor man via Herningmotorvejen kan køre tilbage til E45.
Trafikanter, der skal i retning mod Aarhus Syd Motorvejen kan køre via Randersvej rute 511 til Stilling, hvorfra de kan tage Århusvej rute 170 forbi Hørning til Torshøjvej, hvor det er muligt at køre på Aarhus Syd Motorvejen.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at følge skiltningen på stedet og holde sig opdateret via Vejdirektoratets trafikkort: https://trafikkort.vejdirektoratet.dk/.
