
Skoleelever fra Den Fri Hestehaveskole har indrettet en teengage-afdeling hos Genbrugsen Skovby.
»Hej! Vi er tre piger fra 8. klasse på Den Fri Hestehaveskole, som har projektuge. Projektugens tema er “Gør noget, skab en forandring". Vores projekt er, at vi gerne ville have flere unge til at købe genbrugstøj. Derfor har vi valgt at lave en teenageafdeling i Genbrugsen Skovby. Vi oplever, at man som teenager sjældent kan finde noget tøj i en genbrugsbutik. Vi håber, at teenageafdelingen kan få flere unge til at købe genbrugstøj, og at de også selv vil bidrage med tøj til afdelingen.«
Sådan skriver Elise, Ingrid og Ellen fra Den fri Hestehaveskole om deres initiativ i forbindelse med skolens projektuge.
»Vi håber, at du vil komme og besøge vores nye teenageafdeling, og at du måske også selv vil bidrage med noget tøj,« lyder pigernes opfordring til at besøge den nye teenage-tøj-afdeling i Genbrugsen Skovby, der er beliggende Hørslevvej 35 i Skovby.
