
Onsdag d. 19. marts kl. 19.30 kan man opleve pianisterne Minako Jensen og Heine Skov Jensen ved en koncert i Galten Sognegård.
Der bliver gang i tangenterne, når de to dygtige pianister, Minako Jensen og Heine Skov Jensen, der tilsammen udgør duoen ”Koncertpianisterne”, indtager flyglet i Galten Sognegård.
Til at ledsage de to pianisternes virtuose spil, byder Galten Kirke på en kop kaffe, té, og lidt sødt, som kan nydes sammen med musikken.
På programmet vil der både være original-kompositioner af de store klassiske komponister, såvel som transskriptioner af andre kendte værker.
Der vil være noget for enhver smag, når de to pianister kaster sig ud i virtuost klaverspil for to og fire hænder. Undervejs vil de to musikere knytte nogle ord til den musik, der bliver spillet.
Der er gratis entré og alle er velkomne.
