Erindringer fra hjertet

Image
Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl talte engageret til de lokale Røde Kors-frivillige ved arrangementet på Tjørnehaven. I baggrunden lytter den lokale formand Trine Frengler.

Næsten 100 frivillige fra Røde Kors-afdelingerne i Skanderborg kommune havde i torsdags sat hinanden stævne i Festsalen på Tjørnehaven.

Efter spisningen gik Røde Kors' generalsektræt Anders Ladekarl på. Uden slideshow og uden talepapir talte Anders uafbrudt i næsten fem kvarter om oplevelser og erindringer fra hjertet.

»Vi hørte øjenvidneberetninger fra Ukraine, fra Gaza og fra andre krigszoner. Vi hørte om hungersnød og naturkatastrofer. Men vi hørte også om håb, vi hørte om alle de menneskeliv Røde Kors er med til at redde,« fortæller Trine Frengler, formand for Røde Kors i Galten og for Røde Kors' kommuneforening i Skanderborg.

Da Anders blev spurgt om, om han kunne sove om natten, lød svaret: »Det der giver mig ro til at få nattesøvn til trods for alle de oplevelser fra krig og katastrofe, er at jeg ved, at vi redder mindst et menneske hver dag.«

Deltagerne i arrangementet fik bekræftet, at alle frivillige i Røde Kors/Røde halvmåne i 196 af verdens lande, alle arbejder for medmenneskelighed.

»Der er stor forskel på hvilke opgaver Røde Kors løser fra land til land, men vi står på de samme værdier,« siger Trine Frengler og konstaterer, at alle gik hjem mættede af indtryk fra Anders Ladekarls beretninger.

Læs Galten Folkeblad 21. maj 2025

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block