Image
»Jaaaaaah - vi vandt«. Der var mange spændende dyster og god energi hos de 430 børn, da SFO'erne fra Galten, Herskind og Skovby mødtes til OL-dag på Skovbyskolens legeplads.
Straffesparkskonkurrence i fodbold og en 'golden goal'-afgørelse i hockey. Der var masser af spænding og god energi, da Skråvejens SFO i torsdags var vært ved et OL med deltagelse af flere end 400 børn fra lokalområdet.
»Vi lover at kæmpe fair og være gode tabere og værdige vindere. Vi lover at søtte og heppe på hinanden, og mest af alt lover vi at have det sjovt«.
Kampgejst og fællesskab var i fokus, da Skovbyskolens legeplads i sidste uge dannede rammen om den traditionsrige OL-dyst mellem SFO-børn fra Skovbyskolen, Gyvelhøjskolen og Herskindskolen, samt 3. klasserne fra Mosen.
OL-dagen blev åbnet med OL-ed, fanehejsning og nationalsang. Sidstnævnte fremført meget stemningsfuldt af tre piger fra Mosen. Herefter fulgte et nyt indslag i form af fælles opvarmning.
- Det forløb rigtig godt i år, hvor vi som noget nyt jo havde ungdomstrænerne fra Mosen med til bl.a. at stå for en fælles opvarmning. Det klarede de virkelig godt, og det gav en kæmpe fællesskabsfølelse for alle, fortæller souschef for Skovbyskolens SFO, Jonas Thomsen.
Pokalregn til GJUK
Igennem dagens mange udfordrende OL-discipliner som sjipning, sækkeløb, tarzanløb og tovtrækning blev der kæmpet med god energi. Og med OL-eden som udgangspunkt, var der ingen sure miner, selvom pokalen tilfaldt et andet hold.
- Børnene var glade og fulde af energi. De hyggede sig og udviste en god kampgejst. Men det er også vigtigt, at sådan en dag forløber uden alt for mange sårede hjerter, så alle kæmper for en god dag, forklarer Jonas Thomsen med reference til OL-edens fokus.
Herskindskolens SFO stillede med cirka 60 børn imod 4-5 gange så store hold fra Skovby og Galten. Og selvom det smittede af på udfaldet af de mange discipliner, blev nederlaget taget med opløftet pande. Dagens helt store vindere var børnene fra GJUK, der løb med syv ud af otte pokaler.
Låsbys SFO med næste år
Men langt hen af vejen var der meget tæt løb. Flere gange endte det uafgjort, hvorefter spændingen steg markant med eksempelvis straffesparkskonkurrence i en fodbolddyst og 'golden goal' i en hockeykamp.
Dagens sidste og store udfordring gjaldt trækning af den store Falckbil på tid.
- Det er den store finale, hvor alle kigger med og er spændte på udfaldet. Det er klart, at antallet af børn i de forskellige SFO'er har indflydelse på resultatet, men det havde bestemt ikke indflydelse på indsatsen, understreger Jonas Thomsen.
Han oplyser, at man allerede på nuværende tidspunkt har gjort sig tanker om næste års OL-arrangement.
- Vi har allerede masser af energi til at gå i gang med planlægningen til næste år, og vi er enige om, at der skal flere discipliner på programmet, både fordi vi påtænker at give ungdomstrænerne en større rolle tidligere i planlægningen, men også fordi vi har fået en henvendelse fra Låsbys SFO, der gerne vil være med. Og så har det jo potentiale til at blive endnu større, siger Jonas Thomsen.
Del på