Image
Sidste års var Galten CK for første gang medarrangører af GE Touren, og klubben var også stærkt repræsenteret på ryttersiden i motionscykelløbet.
Galten Cykelklub har taget hul på sæson 2012.
- Vi har oplevet en lille stigning i medlemstallet. Især har vi fået flere kvindelige medlemmer og det er vi glade for, lyder det fra formanden hos Galten CK, Knud Erik Hilding-Hamann.
Søndag begav rytterne sig ud på årets første fælles træningstur.
Fra morgenstunden var der blevet serveret kaffe og morgenbrød i lokalerne på Pors-kjær, fulgt af generalforsamlingen samt fremlæggelse af programmet for 2012.
Efter godt et par timers cykeltur vankede der - tilbage på Porskjær - suppe og brød til rytterne.
Klubben med cirka 150 medlemmer kan bryste sig af, at man i fjor blev valgt til at være blandt de fire bedste amatørcykelklubber i landet i 2011 og deltog i præsentationen i cirkusbygningen i København.
- 2012 bliver også et aktivt cykel-år for Galten CK., lover Knud Erik Hilding-Hamann.
- Som noget nyt vil klubben have fokus på nye medlemmer. Det er vigtigt at de skal føle sig velkomne i klubben. Der arrangeres derfor introduktionsaftener for nye medlemmer og en såkaldt cykelskole for nybegyndere, så alle nye medlemmer får gode rammer for deres opstart i klubben.
- Alle skal føle at det er trygt og sikkert, men også sjovt og spændende at cykle i klubben. Derfor har trænerne i klubben fokus på at arrangere træningspas hvor sikkerheden er i top, men hvor der også er variation i den træning der kommer til at foregå. Vi håber også at opleve en stigende deltagelse i de løb vi organiserer. Det gælder både klubbens egne arrangementer, men også de to åbne løb - byfestløbet og GE Touren, siger Knud Erik.
Masser af aktiviteter
Klubben arrangerer igen i år et cykelløb i forbindelse med Galten Byfesten. Sidst blev det til 100 deltagere.
Den årlige Harzentur, som sidste år tiltrak mere end 30 ryttere fra klubben, gennemføres d. 25-28. maj.
14. juni arrangerer Galten CK det årlige klubmesterskab i enkeltstart med start og mål ved brugsen i Skovby, og den 20. juni afholder Galten CK sammen med Galten Elværk atter GE-Touren og håber på stor opbakning fra familier, skoler og virksomheder i by og omegn. Ligeledes forventer klubben at stille med et hold som opbakning til Motionsvennernes midsommertur d. 24. juni.
Sommertur til Frankrig
Som noget nyt tilbyder klubben også en uges sommertur til Alsace-Obernai i Frankrig sammen med Søværnets Idrætsforening. Det sker i slutningen af juni og begyndelsen af juli.
Klubben bliver også stærkt repræsenteret i udenlandske løb med markant deltagelse i La Marmotte i Frankrig og Ötztaler Radmarathon i Østrig. Klubben regner også med at lave en fællestur til en af Giro Italia-etaperne i Danmark, og endelig deltager 10 medlemmer i Århus-København-løbet d.1. september. Klubben vil også forsøge at arrangere ture til rene kvindeløb i Danmark.
Sæsonen afsluttes i midten af september med et linjeløb på en lille rundstrækning i Skovby og efterfulgt at grill, hygge og præmieoverrækkelser på Porskjær.
Del på