Image
Galten Byfest anno 2012 bød i forholdt til forgængerne på mange nye tiltag og fremfor alt mange besøgende og en fin stemning.
Byfesten i Galten blev onsdag indledt på festlig vis med et vådt, men flot og stemningsfyldt karnevalsoptog igennem Galten, hvor der trods våde kostumer, hverken manglede sambarytmer, smil eller publikum.
Vejret blev heldigvis gradvist bedre, som byfesten skred frem.
Med nye arrangører fra Galten FS ved roret, bød byfesten på nye initiativer - blandt andet var tivoliet erstattet af et mere sportsligt indhold og med legeland for børnene.
- Vi har startet et nyt koncept uden tivoli for at gøre det mere børnefamilie-venligt, og det er vi enige om er lykkedes rigtig godt. Der har været en god stemning, og vi har fået mange positive tilkendegivelser, og samtidig været forskånet for en masse ballade, siger formand for Galten FS, Anni Jensen.
Stand-up-succes
Kulden spillede muligvis ind på besøgstallet til tyrolerfesten onsdag, men de, der kom, forstod at skabe en festlig stemning godt hjulpet på vej af barpersonalet.
- Vi kunne godt have brugt lidt flere mennesker, men vi havde GMF til at bemande baren onsdag, og iført tyrolerkostumer gjorde de en fantastisk indsats for at skabe omsætning og medvirkede til en god stemning, fortæller Anni Jensen.
Det var uden tvivl de unge, der savnede tivoliet mest, men de var til gengæld godt repræsenterede torsdag aften ved stand-up-showet med tre dygtige og hylende morsomme optrædende blandt hvilke især Thomas Warberg tog kegler med sin krøllede hjerne og eminente timing.
- Det var en fantastisk aften med to timers forrygende underholdning, konstaterer Anni Jensen.
Fantastisk stemning
Forrygende var stemningen også lørdag aften, hvor Carpark North spillede i teltet.
- Det var en stor succes og rigtig godt besøgt - med 800 mennesker havde der ikke
været plads til mange flere. Det var en forrygende koncert og en helt fantastisk stemning, siger Anni Jensen og bekræfter, at arrangørerne er meget tilfredse med forløbet af årets byfest.
- Det var en kanongod byfest med en god stemning og godt besøgt. Vi ved selv, at der er plads til forbedringer, men vi er så tilfredse, at vi forventer at gå ud med stort set samme koncept til næste år.
Hun udtrykker en stor tak til alle frivillige, der har været med til at få byfesten til at lykkes og til alle dem, der kom forbi og var med til at gøre byfesten god.
Se masser af billeder fra Galten Byfest 2012 under afsnittet Seneste billedgallerier i højre side.
Del på