Image
Revyens titel »2012 & SKAT« blev berørt fra mange vinkler. Her er holdet på jagt efter en sørøverskat.
De mest vellykkede numre i Galten Revyen 2012 holdt et højt niveau.
ANMELDELSE
Der findes en indbygget logik i, at et højt topniveau i de mest vellykkede numre får de dårligste til i bedste fald at fremstå ufuldendte, i værste fald ynkelige.
Ynkeligt var intet i Galten Revyen 2012, men kontrasten mellem højdepunkterne og fuserne var til at få øje på. Og her er vi fremme ved kernebudskabet, for med det stadigt stigende ambitionsniveau som revyholdet heldigvis repræsenterer, så kunne tidslerne med fordel have været revet op med rode i arbejdsprocessen.
Blandt de i alt 30 numre var der - set i min optik - seks-otte topscorere. Bemærkelsesværdigt var der for flertallet af disse ikke tale om genbrug fra andre revysammenhænge, men nyskrevne numre af lokal rod, hvilket fortæller noget om det potentiale skuespiller-teamet og holdet omkring revyen repræsenterer.
Værdifuld erfaring
På scenen var der i år ingen nye ansigter. De syv kvindelige og tre mandlige skuespillere havde alle mindst et års forudgående erfaring på scenen i salen på Høver Kro, og erfaring giver sikkerhed i afleveringen, stor erfaring giver stor sikkerhed.
Således er det nemt at fremhæve de mest rutinerede kræfter, men gennemgående stod pigerne stærkest i billedet.
Allerede i fjor var Sara Aggerholm Conway en gevinst for revyen, men hun tog et tigerspring frem i år og gav vellykkede prøver på en række facetter. Først en fængende udgave af »Fru Hellerup« i en yderst veldrejet tekst af Eva Nørgaard Petersen.
Sidenhen gav Sara den som dum blondine i et andet af revyens topnumre, »Som veninder snakker«, hvor hun sammen med Tina Severinsen og Camilla Johnsen strøede om sig med farverige oneliners. Her skal bare gengives en enkelt:
»Hvad synes du om det der CO2?« - »Det ved jeg ikke, jeg har ikke engang set 1'eren endnu«.
Bedre end herrerne
Brokkerne i blondinesnakken var skruet sammen af revyens 10-års jubilerende instruktør, Linda Fallentin, og pigernes nummer kom til at stå i kontrast til drengenes pendant i samme boldgade, »Hvad snakker mænd om?« idet samme forfatters punchlines her blev mere anstrengt afleveret.
På kvindesiden buldrede en af revyens bærende kræfter, Lillian Bjerregaard naturligvis også igennem. Ikke mindst i »I bur med Cath«, hvor hun i sin egen og Niels Wolthers tekst agerede BT's hofreporter Bodil Cath. Det skete med en så rammende sønderjysk accent, at hvis man lukkede øjnene, så kunne man bringes i tvivl, om det var den originale "hofsnog", der fra scenen gav udtryk for sit crush for prinsgemalen.
Ordløst dronninge-besøg
Regentparrets besøg i lokalområdet var selvsagt genstand for et par spydige bemærkninger i revyen.
Et af dem var meget sigende ordløst, da publikum i salen blev bedt om at rejse sig for majestæten, som herefter kom løbende tværs over scenen.
Og det var så det. Akkurat som mange borgere kan have oplevet regentparrets lokale besøg den 3. septemberbesøg, så var nummeret nærmest slut inden det blev indledt.
Skillingsvise om tunge fordele
Danmarks étårs-jubilerende statsministers trængsler blev stillet til skue i »Helle for skat« - igen en velkomponeret tekst af produktive Eva Nørgaard Petersen, som også var eksponent for en hyldestsang til Marilyn Monroe og endelig en meget velafleveret "skillingsvise", »Trines tunge lod« med et bizart indhold om store attributter og behovet for en lige så tung bagdel.
Nu var succeserne selvfølgelig ikke et rent kvindeanliggende. Således stod Thomas Pinkalski for revyens måske mest fængslende af alle numre, »Hvor går det hen?«. Indholdet om en neurotisk filosoferende mand lader sig ikke rigtigt forklare, men det blev yderst overbevisende afleveret.
Dronningen overså Gertrud
Sædvanen tro var »Gertrud og Ernas« udfald om dette og hint i det forgangne år et nummer, store dele af publikum så frem til.
Der var i denne gang humoristiske kommentarer til bl.a. ventetiden i lægehusets telefonkø, byens nye bager, bedemand nummer to og det forhold, at Gertrud ikke var alene om at føle sig overset af dronningen, da regentparret "drønede" gennem Søndergade i Krone-bilen.
I år endte Gertruds vedvarende spydigheder med, at Erna fornærmet forlod scenen i vrede - forhåbentlig var det ikke en indikation af, at figurerne er på vej ud af revyen.
Det vil i givet fald blive et savn, da de to gamle kællingers lokalt funderede brokker kraftigt medvirker til at gøre revyen rigtigt lokal.
På falderebet skal fremhæves revyens flotte sammenhængende scenografi, smagfulde kostumer samt at der på rekvisitsiden blev anvendt få og enkle virkemidler, således at rekvisitterne ikke kom til at skærme for skuespil-præstationerne.
Se mange flere billeder fra Galten Revyen 2012 under afsnittet 'Seneste gallerier' øverst i højre side
Del på
ANMELDELSE
Der findes en indbygget logik i, at et højt topniveau i de mest vellykkede numre får de dårligste til i bedste fald at fremstå ufuldendte, i værste fald ynkelige.
Ynkeligt var intet i Galten Revyen 2012, men kontrasten mellem højdepunkterne og fuserne var til at få øje på. Og her er vi fremme ved kernebudskabet, for med det stadigt stigende ambitionsniveau som revyholdet heldigvis repræsenterer, så kunne tidslerne med fordel have været revet op med rode i arbejdsprocessen.
Blandt de i alt 30 numre var der - set i min optik - seks-otte topscorere. Bemærkelsesværdigt var der for flertallet af disse ikke tale om genbrug fra andre revysammenhænge, men nyskrevne numre af lokal rod, hvilket fortæller noget om det potentiale skuespiller-teamet og holdet omkring revyen repræsenterer.
Værdifuld erfaring
På scenen var der i år ingen nye ansigter. De syv kvindelige og tre mandlige skuespillere havde alle mindst et års forudgående erfaring på scenen i salen på Høver Kro, og erfaring giver sikkerhed i afleveringen, stor erfaring giver stor sikkerhed.
Således er det nemt at fremhæve de mest rutinerede kræfter, men gennemgående stod pigerne stærkest i billedet.
Allerede i fjor var Sara Aggerholm Conway en gevinst for revyen, men hun tog et tigerspring frem i år og gav vellykkede prøver på en række facetter. Først en fængende udgave af »Fru Hellerup« i en yderst veldrejet tekst af Eva Nørgaard Petersen.
Sidenhen gav Sara den som dum blondine i et andet af revyens topnumre, »Som veninder snakker«, hvor hun sammen med Tina Severinsen og Camilla Johnsen strøede om sig med farverige oneliners. Her skal bare gengives en enkelt:
»Hvad synes du om det der CO2?« - »Det ved jeg ikke, jeg har ikke engang set 1'eren endnu«.
Bedre end herrerne
Brokkerne i blondinesnakken var skruet sammen af revyens 10-års jubilerende instruktør, Linda Fallentin, og pigernes nummer kom til at stå i kontrast til drengenes pendant i samme boldgade, »Hvad snakker mænd om?« idet samme forfatters punchlines her blev mere anstrengt afleveret.
På kvindesiden buldrede en af revyens bærende kræfter, Lillian Bjerregaard naturligvis også igennem. Ikke mindst i »I bur med Cath«, hvor hun i sin egen og Niels Wolthers tekst agerede BT's hofreporter Bodil Cath. Det skete med en så rammende sønderjysk accent, at hvis man lukkede øjnene, så kunne man bringes i tvivl, om det var den originale "hofsnog", der fra scenen gav udtryk for sit crush for prinsgemalen.
Ordløst dronninge-besøg
Regentparrets besøg i lokalområdet var selvsagt genstand for et par spydige bemærkninger i revyen.
Et af dem var meget sigende ordløst, da publikum i salen blev bedt om at rejse sig for majestæten, som herefter kom løbende tværs over scenen.
Og det var så det. Akkurat som mange borgere kan have oplevet regentparrets lokale besøg den 3. septemberbesøg, så var nummeret nærmest slut inden det blev indledt.
Skillingsvise om tunge fordele
Danmarks étårs-jubilerende statsministers trængsler blev stillet til skue i »Helle for skat« - igen en velkomponeret tekst af produktive Eva Nørgaard Petersen, som også var eksponent for en hyldestsang til Marilyn Monroe og endelig en meget velafleveret "skillingsvise", »Trines tunge lod« med et bizart indhold om store attributter og behovet for en lige så tung bagdel.
Nu var succeserne selvfølgelig ikke et rent kvindeanliggende. Således stod Thomas Pinkalski for revyens måske mest fængslende af alle numre, »Hvor går det hen?«. Indholdet om en neurotisk filosoferende mand lader sig ikke rigtigt forklare, men det blev yderst overbevisende afleveret.
Dronningen overså Gertrud
Sædvanen tro var »Gertrud og Ernas« udfald om dette og hint i det forgangne år et nummer, store dele af publikum så frem til.
Der var i denne gang humoristiske kommentarer til bl.a. ventetiden i lægehusets telefonkø, byens nye bager, bedemand nummer to og det forhold, at Gertrud ikke var alene om at føle sig overset af dronningen, da regentparret "drønede" gennem Søndergade i Krone-bilen.
I år endte Gertruds vedvarende spydigheder med, at Erna fornærmet forlod scenen i vrede - forhåbentlig var det ikke en indikation af, at figurerne er på vej ud af revyen.
Det vil i givet fald blive et savn, da de to gamle kællingers lokalt funderede brokker kraftigt medvirker til at gøre revyen rigtigt lokal.
På falderebet skal fremhæves revyens flotte sammenhængende scenografi, smagfulde kostumer samt at der på rekvisitsiden blev anvendt få og enkle virkemidler, således at rekvisitterne ikke kom til at skærme for skuespil-præstationerne.
Se mange flere billeder fra Galten Revyen 2012 under afsnittet 'Seneste gallerier' øverst i højre side
