Grønt partnerskab om Skovbyskov

Image
Grønt partnerskab om Skovbyskov
I kølvandet på et møde, hvor den officielle ansøgning til Skanderborg Kommune angående medvirken i et lokalt grønt partnerskab, drog mødedeltagerne til Skovby for at besigtige arealet, hvor Skovbyskoven kan komme til at skyde op.
Realiseringen af Projekt "Skovbyskoven" er rykket et skridt nærmere.
Projektforum Galten-Skovby og Skovby Vandværk afleverede ved et møde fredag d. 25. maj med borgmester Jørgen Gaarde en ansøgning til Skanderborg Kommune, hvor man anmoder Skanderborg kommune om at deltage i et lokalt grønt partnerskab om etablering af en ny skov i Skovby: Skovbyskoven.
Formålet med skovrejsningen i Skovby er ifølge parterne:
• At beskytte sårbare drikkevandsressourcer i Skovby. 
• At skabe bynær natur, der styrker den biologiske mangfoldighed og bidrager positivt til kommunens CO2-regnskab.
• At give borgerne i Galten-Skovby og omegn bedre muligheder for et sundt friluftsliv med motion og naturoplevelser.
• At skabe overgang mellem by og åbent land med sammenkobling af vandre- og cykelruter mod Århus og Lyngbygårds Ådal.
Uændret udsyn til kirke
Det drejer sig om et areal på ca. 7 ha syd for Tinbækparken i Skovby. 
- Der er en sti i området, hvor borgere i årevis har gået over til bussen i Lillering Skov og på arbejde i erhvervsområdet, der bl.a. omfatter AVK. Der vil blive både skov og græsarealer og der vil fortsat blive et flot udsyn til vores kirke i Skovby fra skoven, lover initiativtagerne.
Win-win-situation
Skovby Vandværks interesse ligger i at sikre grundvandet, det er kortlagt som kvælstoffølsomt indvindingsområde. Skovrejsning er et forebyggende virkemiddel mod nedsivning af pesticider og nitrat i grundvandet. Skovrejsning vil være med til at opfylde Skanderborg Kommunes CO2 målsætning om at nedbringe CO2– udslip med mindst 2 pct. om året frem til 2025.
Der vil komme en træningspavillon i området, ligesom der vil blive etableret borde og bænke i området, som vil blive et rekreativt område i Skovby og et fint område for motionister.
Projektet søges finansieret ved, at Skanderborg Kommune stiller jorden til rådighed for planerne. Herudover skal der findes ca. en halv mio. kr. til projektet, som vil blive søgt ved fundraising i fonde og ved lokale virksomheder samt eventuelle private indskydere. Skovby Vandværk indskyder kr. 30.000 i projektet til sikring af grundvandet.
Borgere i området vil blive inddraget i projektet til fx plantning af træer og vedligeholdelse af skoven de første år.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block