Krav om røde huse i Galten Vest lempes

Image
Krav om røde huse i Galten Vest lempes
Det ene opførte hus på Moselunds Allé i Galten har måske udsigt til at få nogle naboer. Lokalplanens skrappe krav, der hidtil har skræmt købere væk, skal nu lempes.
Lokalplan for Moselunds Allé i Galten Vest skal revideres.
Kravene i lokalplanen for Moselunds Alle er for skrappe og skræmmer køberne væk. Derfor har kommunens direktion nu lagt op til, at kravene i lokalplanen skal lempes.
Første etape af udstykningen, der gælder 18 parcelhusgrunde, har været til salg i tre år og foreløbig er kun solgt en grund på normale vilkår og opført et enkelt hus i området.
Hos Byrådssekretariatet, der varetager salget af grundene, har man indtryk af, at lokalplanen er en stopklods for interesserede købere. Det er blandt andet lokalplanens bestemmelser om, at husene skal opføres i røde tegl og med rødt tegltag, der afholdere potentielle købere.
Den nuværende lokalplan blev fremlagt af det gamle Galten Byråd i 2006 kort før kommunesammenlægningen, og den blev derpå vedtaget af Skanderborg Byråd først i 2007.
Forslaget til en ny og ændret lokalplan skal en tur forbi byrådet, inden det sendes i otte ugers offentlig høring senere på året.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block