Image
Christina spiller for Skovbakken og er samtidig fast spiller på U19-kvindelandsholdet. Ambitionerne om A-landsholdet
lurer lidt i fremtidsplanerne, men det gør en uddannelse også.

En meget sportsinteresseret familie og et tydeligt talent er baggrunden for 18-årige Christina Bovbjergs mange sejre på fodboldbanen. Senest blev hun kåret som finalens bedste spiller ved et DM for handelsgymnasier.
Christina Bovbjerg fra Galten har spillet fodbold lige siden hun var fem år gammel. Og talentet er ikke til at tage fejl af.
- Jeg har altid haft gåpåmod og vinderinstinkt til at ville det. Talent ved jeg ikke, om jeg altid har haft, men jeg har altid kunnet lide det.
- Det, at man også er god til noget, gør jo også, at man får lyst til det. Fodbold er en fed sport, og det er et fedt sammenhold, man har på holdet, forklarer Christina.
De seneste to sæsoner har hun spillet på U19-landsholdet, og A-landsholdet summer lidt i hendes tanker om fremtiden.
For ambitiøs er man nødt til at være, hvis talentet skal udvikles, erkender Christina, der træner fire gange om ugen foruden en dag med kamp.
Finalens bedste spiller
Den 18-årige Skovbakken-spiller bor i Høver med sin familie. Far og bror spiller også fodbold, og familien har i det hele taget altid været meget sportsinteresseret, så Christinas passion for fodbold er ikke nogen tilfældighed.
Christina har gået på Gyvelhøjskolen fra 0. til 9. klasse, og fodboldtalentet er udviklet i den lokale klub i Galten, indtil Christina blev 12 år, hvorefter udfordringerne i en årrække lokkede på grønsværen i Tilst.
Nu går hun i 3.g på HHX, hvor hun fornylig var med til at vinde guld i DM i indendørsfodbold for handelsgymnasier, og hvor hun efterfølgende blev kåret som finalens bedste spiller.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 14. februar 2012 (kan ses via e-paper i venstre side).
Del på