Image
»De ligner bare et par forvoksede postkasser«, smiler formanden for seniorandelsboligforeningen Porskjær, Henning Kaalund. Han og de andre beboere i boligforeningen møder stor ros for deres private initiativ til en anderledes affaldsløsning. De to kasser på billedet gemmer på hver 5 m3 beholder under jorden til papir og emballager, og med dem slipper andelsforeningen for at fylde hver enkelt forhave op med affaldsbeholdere.
Ned under jorden med affaldsbeholderne. Den løsning pynter og vækker glæde hos beboerne i seniorandelsforeningen Porskjær.
34 små matrikler polstret med hver tre affaldsbeholdere ud til vejen. Den udsigt fik senior-andelsbofællesskabet Porskjær til at tænke alternative løsninger.
Som den første private boligforening i kommunen har de for nylig fået nedgravet to store containere centralt blandt boligerne til henholdsvis emballage og papir.
- I stedet for at have tre forskellige affaldsbeholdere stående ved alle boliger, besluttede vi os for at få to containere af fem kubikmeter gravet ned ved siden af vores fælleshus, forklarer formand for andelsboligforeningen Porskjær, Henning Kaalund.
- Det er jo for at være fri for at have alle de skraldespande stående rundt ved alle husene. Vi vil ikke have hele vores pæne område klistret til med skraldespande. Det ville ligne, jeg ved ikke hvad, og være ligesom at komme ind i et industriområde, mener han.
Møder stor ros
Boligforeningen hørte om muligheden for nedgravning af affaldscontainere gennem Renosyd. En ordning, der indebar en udgift på i alt 150.000 kroner, som den private andelsboligforaning selv har finansieret. Men det er penge, som Henning Kaalund pointerer, ikke kommer til at berøre beboernes husleje, og foreningen vil tjene dem ind igen. Med de store beholdere kan de nemlig nøjes med tømning hver anden-tredje måned. Dertil har de som boligforening lavet en genbrugsaftale med Renosyd om papiraffaldet, der sparer dem for udgiften til tømning heraf.
I deres forhaver kan de nu nøjes med en enkelt affaldsbeholder til restaffald.
- Alle, der kommer her, roser os for, at det ser godt ud, og at det er pænt, når det ikke bliver ødelagt med alle de skraldekasser. Vi er helt afgjort glade for løsningen. Ingen var glade for udsigten til at have tre spande stående, understreger Henning Kaalund.
Del på