Image
»Jeg er dybt taknemmelig hver gang, jeg når et år mere,« siger Carsten Marvig. På fredag fylder Storring-Stjærs præst 50 år.
Carsten Marvig synes at have helt sin egen måde at være præst på. Fredag den 25. maj runder han 50 år.
Carsten Marvig er i enhver henseende en troens mand. Men han er samtidig så rummelig, at han fuldt og helt accepterer, at andre ikke er nær så sikre i sagen. Til gengæld har han svært ved at forstå de, som slet ikke tror på noget.
En af egnens mest markante præster runder på fredag det skarpe hjørne og i modsætning til hovedparten af omgivelserne, så tager han ikke selv årenes stadige gang for givet.
- Jeg er dybt taknemmelig hver gang, jeg når et år mere, siger Carsten Marvig i et tonefald, der ikke lader en i tvivl om, at han mener det alvorligt.
- Sådan har jeg følt det siden, jeg var meget ung. Måske hænger det sammen med, at jeg gennem hele livet har haft kronisk sygdom inde på livet (diabetes, red.). Det har været med til at åbne mine øjne for, at det ikke bare er en selvfølge, siger præsten, da vi møder ham i arbejdsværelset i Storring Præstegård for en snak, som fra først til sidst præges af Carstens positive tilgang til livet.
- Grundlæggende er jeg meget taknemmelig. Jeg har let ved at lade mig forundre af det her liv, og jeg kan let blive bevæget over det, siger Carsten. Han betragter det som et livsvilkår at tilværelsen giver og tager.
- Jeg er selvfølgelig, som folk er flest, og kan ind imellem glemme taknemmeligheden, men jeg synes, at vi alle har en tendens til at tage for meget for givet. Der er også en tendens til at være enormt fornærmet, hvis ikke livet lige er, som man havde forestillet sig, at det skulle være. Her er det, at jeg nogle gange kan drille med at sige: »Hvor er det lige, at der står, at livet skal være let.«
Næring til forundring
Han har nærmest indgydet sig selv en positiv tilgang til tilværelsen.
- Det er nok også det arbejde, jeg har, som er med til at skærpe det fokus. Jeg ser meget, som jeg har svært ved at forstå og acceptere, men jeg bliver ikke bitter over det. Hos mig igangsætter det derimod en forundring over alt det, man får - også uden at have gjort sig fortjent til det, siger præsten og opfordrer ved sine regelmæssige foredrag i forskellige sammenhænge tilhørerne til at indarbejde en vane, gennem hver morgen at udtrykke taknemmelighed over, at man får endnu en dag.
- Jeg har læst et sted, at der skal 30 dage til at opbygge en vane. Uvaner kan som bekendt være svære at lægge fra sig, men det kan være lige så svært at danne nye vaner. Men 30 dage skal være nok. Derfor burde vi i 30 dage hver morgen sige til os selv: »Tænk sig, jeg kan også stå op i dag. Jeg kan se, jeg kan høre, jeg kan sanse.« Jeg har afprøvet det, og det er faktisk noget, jeg selv tænker på hver morgen, fastslår Carsten Marvig og bringer umærkeligt snakken fra sin universelle tilgang til livet og til den religiøsitet, der udgør en urokkelig del af Carsten Marvigs liv, idet han i samme sætning siger: »... Og så er der selvfølgelig min tro. Det er i den, jeg henter råstyrken.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad. 22. maj 2012
Del på
Carsten Marvig er i enhver henseende en troens mand. Men han er samtidig så rummelig, at han fuldt og helt accepterer, at andre ikke er nær så sikre i sagen. Til gengæld har han svært ved at forstå de, som slet ikke tror på noget.
En af egnens mest markante præster runder på fredag det skarpe hjørne og i modsætning til hovedparten af omgivelserne, så tager han ikke selv årenes stadige gang for givet.
- Jeg er dybt taknemmelig hver gang, jeg når et år mere, siger Carsten Marvig i et tonefald, der ikke lader en i tvivl om, at han mener det alvorligt.
- Sådan har jeg følt det siden, jeg var meget ung. Måske hænger det sammen med, at jeg gennem hele livet har haft kronisk sygdom inde på livet (diabetes, red.). Det har været med til at åbne mine øjne for, at det ikke bare er en selvfølge, siger præsten, da vi møder ham i arbejdsværelset i Storring Præstegård for en snak, som fra først til sidst præges af Carstens positive tilgang til livet.
- Grundlæggende er jeg meget taknemmelig. Jeg har let ved at lade mig forundre af det her liv, og jeg kan let blive bevæget over det, siger Carsten. Han betragter det som et livsvilkår at tilværelsen giver og tager.
- Jeg er selvfølgelig, som folk er flest, og kan ind imellem glemme taknemmeligheden, men jeg synes, at vi alle har en tendens til at tage for meget for givet. Der er også en tendens til at være enormt fornærmet, hvis ikke livet lige er, som man havde forestillet sig, at det skulle være. Her er det, at jeg nogle gange kan drille med at sige: »Hvor er det lige, at der står, at livet skal være let.«
Næring til forundring
Han har nærmest indgydet sig selv en positiv tilgang til tilværelsen.
- Det er nok også det arbejde, jeg har, som er med til at skærpe det fokus. Jeg ser meget, som jeg har svært ved at forstå og acceptere, men jeg bliver ikke bitter over det. Hos mig igangsætter det derimod en forundring over alt det, man får - også uden at have gjort sig fortjent til det, siger præsten og opfordrer ved sine regelmæssige foredrag i forskellige sammenhænge tilhørerne til at indarbejde en vane, gennem hver morgen at udtrykke taknemmelighed over, at man får endnu en dag.
- Jeg har læst et sted, at der skal 30 dage til at opbygge en vane. Uvaner kan som bekendt være svære at lægge fra sig, men det kan være lige så svært at danne nye vaner. Men 30 dage skal være nok. Derfor burde vi i 30 dage hver morgen sige til os selv: »Tænk sig, jeg kan også stå op i dag. Jeg kan se, jeg kan høre, jeg kan sanse.« Jeg har afprøvet det, og det er faktisk noget, jeg selv tænker på hver morgen, fastslår Carsten Marvig og bringer umærkeligt snakken fra sin universelle tilgang til livet og til den religiøsitet, der udgør en urokkelig del af Carsten Marvigs liv, idet han i samme sætning siger: »... Og så er der selvfølgelig min tro. Det er i den, jeg henter råstyrken.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad. 22. maj 2012
