Image
»Songs at the moment« kalder Günther Paulsen sit repertoire-koncept, der går ud på at spille de sange, der optager ham lige nu.
Glimrende Beatles-fortolker indtager torsdag scenen på Bytoften.
Repertoiret vil vidne om musikerens hang til The Beatles, men når Günther Paulsen på torsdag giver koncert på Bytoften suppleres Beatles-musikken med både Rasmus Seebach, Burt Bacharach og Elvis Costello.
Selv kalder han sit repertoire for "Song at the moment".
- Det er et koncept, der i al sin enkelthed går ud på, at jeg spiller de sange, der optager mig lige nu, forklarer Günther Paulsen.
I løbet af torsdagens koncert vil han spille nogle af sine "sikre" ting i form af en række Beatles-numre; en fascination, han begrunder med den legedariske gruppes produktivitet og kreativitet.
- Og så synes jeg, at The Beatles bliver ved med at leve i kraft af de film og forestillinger, der har været. Blandt andet teaterkoncerten »Come Together«, hvor disse sange er vakt til live igen, og det føler jeg mig inspireret af, forklarer Günther Paulsen, der fik sin første guitar som 16-årig og har spillet og sunget lige siden.
Troværdig Seebach
Repertoiret torsdag byder også på nutidig, dansk popmusik.
- Jeg vil spille et par Rasmus Seebach-numre, hvilket jeg blev bedt om til en fødselsdag. Når man hører hans sange i radioen, synes jeg, teksterne kan virke lidt flade, men når man sætter sig og arbejder med dem, finder man ud af, at han er bundtroværdig. Samtidig fungerer sangene rigtig godt bare med guitar og sang, mener Günther, der vel at mærke stiller op solo med sin guitar og lidt elektronik til hjælp.
Premiere
Rasmus Seebach bliver ikke den eneste afstikker fra Beatles på torsdag, idet Günther barsler med en premiere.
- Jeg vil vove mig ud i en lille håndfuld numre fra en plade med titlen »Painted Memory« af Elvis Costello og Burt Bacharach. Bacharach er en popsnedker af de helt store og Elvis Costello har en gudsbenådet stemme og en kant, som jeg godt kan lide. De er sindssygt svære, men jeg har lært rigtig meget af de sange, forklarer Günther Paulsen, der er bosiddende i Låsby.
Det er tredje gang Günther spiller i Galten og anden gang han spiller ved friluftskoncerterne på Bytoften, hvor han for tre år siden optrådte sammen med sin søn. Nu er han tilbage, denne gang solo.
- For mig er det en fantastisk udfordring at indtage sådan en scene en time alene, fastslår Günther Paulsen, der i år fylder 50 år.
Del på