Image
Galten Elværks salg af solceller boomer helt vildt i øjeblikket som følge af det kommende energiforligs ventede ændringer på området.
Der løbes hurtigt i Galten Elværks solcelleafdeling i øjeblikket. Efterspørgslen fra private på solcelleanlæg er nærmest eksploderet.
Allerede for en måned siden kunne Galten Elværk glæde sig over at have solgt og installeret solceller for kunde nummer 100.
Virksomheden skød for alvor solcelle-salget i gang i foråret. Siden er det gået stærkt. Men særligt i øjeblikket er interessen enorm. Det hænger sammen med klima- og energiminister Martin Lidegaards lidt tvetydige udtalelser omkring det kommende energiforlig, der tilsyneladende betyder, at økonomien i anskaffelse af solcelleanlæg forringes. Hvor meget det forringes, er der ingen klare meldinger om endnu.
- Jeg tror ikke på, at det bliver dårligt. Men det bliver dårligere. Som det er nu, går staten glip af for mange indtægter, når man både kan afskrive på anlægget og få gratis strøm, siger direktør hos Galten Elværk, Kim Frandsen.
Går forrygende stærkt
Energiministeren har også meldt ud, at man med ændringerne ikke vil røre ved dem, der allerede har fået solceller installeret.
- Det er derfor, alle er interesserede i at komme med i øjeblikket. Det er jo klart, folk helst vil have fingrene i de rigtig gode ordninger. Så vi har fart på, forklarer han.
- Vi har solgt og installeret solceller for kunde nummer 100. Og det er den første milepæl, vi har nået. Vi nærmer os faktisk de 150 solgte, men har et efterslæb på montagen til midt i december med hensyn til anlæg, vi har solgt, som ligger klar til montering, så vi løber rigtig stærkt. Det er næsten dag, nat og weekend. Men det er jo med at smede, mens jernet er varmt, siger Kim Frandsen, der oplyser, at Galten Elværk i øjeblikket får cirka 40 henvendelser vedrørende solcelle-køb hver uge.
- Vi har lang ventetid både på tilbud og på montering, fordi det simpelthen går forrygende stærkt, siger han.
Det koster fra 50.000 til 150.000 kroner at få installeret et solcelleanlæg afhængigt af energi-behovet.
Del på