Image
Kirsten Mikkelsen (t.v.) er glad for at stå i spidsen for de ugentlige bage-eftermiddage på Tjørnehaven.
I december laves masser af julesmåkager, når Tjørnehavens bageglade damer samles. Forleden gjaldt det vanillekranse, hvor damerne fik hjælp af byrådsmedlem Søren Erik Pedersen.
Tirsdag formiddag breder der sig ofte en fantastisk duft på Tjørnehaven i nærheden af afdelingen, Stuen. På initiativ og med hjælp fra frivillige samles her en gruppe bageglade damer for at bage småkager, lagkager og andet lækkert bagværk.
Her i december har bagegruppen kastet sig over diverse julesmåkager, og forleden kiggede formanden for socialudvalget ved Skanderborg Kommune, Søren Erik Pedersen forbi for at give en hånd med ved vanillekransene.
Han var også med sidste år, da frivillighedskoordinator ved Skanderborg Kommune, Jette Engelbrecht, opfordrede byrådet til at komme ud og tage del i aktiviteter blandt andet hos de ældre. Derfor arrangerede hun en frivillighedsdag.
- Vi i socialudvalget trak lod om at deltage i forskellige aktiviteter, og jeg vandt at komme herud. Det var en god oplevelse på mange måder. Blandt andet at møde Kirsten og opleve den indsats hun gør på frivillig basis, siger Søren Erik Pedersen.
Lærerig oplevelse
Initiativet til bagedagen kommer fra Kirsten Mikkelsen. Hun stiller op hver tirsdag og koordinerer bagedagen med Lisbeth, der også er frivillig samt Charlotte Vilhelmsen, aktivitetsmedarbejder på Tjørnehaven.
- Det er hyggeligt og en god oplevelse. Sidste år op til jul havde vi Søren Erik som praktikant, og det gik jo godt, så i år forsøgte vi, om ikke vi kunne låne ham igen, forklarer Kirsten Mikkelsen.
Og den opfordring krævede ikke megen betænkningstid hos formanden for socialudvalget.
- Det er en lærerig oplevelse, fordi det jo ikke handler om at lave så mange vanillekranse som muligt, det handler om at involvere beboerne i at lave vanillekransene.
Ønskekager
Ifølge Charlotte Vilhelmsen kan alle beboere, der har lyst, være med, uanset om man vil ælte dej, samle vanillekranse eller blot er med for at komme med gode råd undervejs. Således er det både beboerne fra den pågældende afdeling, der er med, samt enkelte fra andre dele af centret, blandt andet Bøgehaven.
- Hvad vi bager, beslutter vi blandt andet ud fra, om der er en særlig anledning, eller vi har noget at fejre. F.eks. har vi prøvet at bage prinsesse- og prinse-lagkager, og hvis nogle af beboerne har særlige ønsker, tager vi gerne det op, siger Charlotte Vilhelmsen.
Til glæde for flere
Bagedagen rundes altid af med lidt smagsprøver på dagens bagværk ledsaget af kaffe, boller og et par sange. Men det er ikke kun de bageglade damer, der har glæde af tirsdagenes bagning. Når de har smagt på dagens produktion, og måske givet lidt smagsprøver rundt i huset, pakker de resten af bagværket i kagedåser som både kørestolskaravanen og petanquegruppen nyder godt af i ugens løb.
Del på