Image
Sam Ravnborg fra Gimsing i Struer er ikke generet af hverken støj eller synet af sine tre vindmøllenaboer. Foto: Anita Corpas
Et at de mest eftertragtede nybyggerkvarterer i Struer er nabo til tre vindmøller, der er magen til dem, der er tiltænkt i Sjelle. Tag op og kik på dem, opfordrer Jesper Nielsen fra Wedelslund Gods.
Af Anita Corpas
Støj, forringelser i ejendomsværdien og ødelæggelse af de landskabelige herligheder er de mest anvendte argumenter i modstanden mod vindmøller.
Sådan er det også i Sjelle og Skjørring, hvor indehaver og vindmølle-entusiast Jesper Ungstrup Nielsen fra Wedelslund Gods fortsat kæmper for at få lov til at udarbejde en VVM-redegørelse, der kan afklare, om vindmøller er en ligeså god idé i Sjelle – som det har været i Struer.
En tilladelse som medlemmerne af Skanderborg Byråd skal træffe beslutning om den 31. oktober.
- Hvis blot byrådet – og andre her fra området ville gøre sig den ulejlighed at tage ud at se de vindmøller i virkeligheden, så tror jeg, at flere vil få øje på de positive aspekter ved vindenergi og det fine hensyn til miljøet, de tager, påpeger Jesper Ungstrup Nielsen.
Møller tæt på millionvilla
Imidlertid har de omtalte vindmøller heller ikke haft et nemt indtog ved Gimsing i Struer.
Her er det også med en vis forfærdelse, at softwareudvikler Sam Ravnborg og hans hustru Annette modtager nyheden om, at tre 3 MW vindmøller er lagt i støbeskeen tæt på deres boligområde.
En melding der kommer få år efter, at familien har bygget en millionvilla i et af de mest attraktive udbyggerkvarterer i Gimsing ved Struer.
Det var en byggegrund, som familien længe havde ønsket sig med kik til både Limfjorden, smukt svungne marker og perfekt afstand til Gimsing skole for parrets tre børn.
- Der blev malet et billede af, at vindmøllerne skulle stå klods op af vores hus. Vi frygtede for vores udsigt og var bange for, at de ville støje og kaste skygger, siger Sam Ravnborg.
- Selvfølgelig var vi bange for at miste penge. I debatten blev værdiforringelsen spået til at udgøre 10 procent.
Godt informeret
Imidlertid sker der efterfølgende en god information gennem dagspressen, der bliver annonceret og holdt borgermøder.
En ejendomsmægler slår fast, at eventuelle forringelser ikke vil overstige tre til seks procent, og til trods for flere sager i naturklagenævnet får klagerne ikke medhold.
- Projektet med vindmøller har vist sig ikke at være så slemt, og vi bliver heller ikke generet af støj overhovedet.
- Man skal også være realistisk, påpeger Sam Ravnborg og kikker ud af det ene af villaens panoramavinduer mod øst.
Det er ikke umiddelbart vindmøllerne, der skæmmer.
Foran møllerne ligger Struer Forsynings transformatorstation, en krydsende jernbane og en telekommunikations mast bryder blikket over den perfekte udsigt.
- Det er ikke mit indtryk, at vindmøllerne har haft en negativ effekt for området.
- Folk vil gerne herud, og siden vindmølleprojektet er blevet vedtaget, er der stadig solgt grunde, siger han.
Andel i møller er en god idé
Udover en generel positiv indstilling overfor vedvarende energi, der kan skåne miljøet og sikre en udfasning af fossile brændstoffer, ser familien Ravnborg også vindmøller som en god forretning.
Skattefordelene og udsigt til et godt afkast får parret til at købe sig ind i vindmøllerne sammen med godt 160 andre andelshavere.
- Der var stor rift om andelene, og de var straks overtegnet med 50 procent.
- Jeg tror på, at man kan tjene penge på det, og de andele, der udbydes til salg nu, er allerede steget næsten til det dobbelte i værdi, siger Sam Ravnborg.
Han medgiver, at ejerskabet til vindmøllerne også har en psykologisk betydning for en mere velvillig indstilling til dem.
- Vindmøller er ikke det grimmeste syn, og jeg får ikke ondt i øjne af dem. Og når man ejer lidt af en vingespids, så er man også rigtig glad for at se, at den kører rundt.
Del på