GFS kiksede oprykning

Galten FS’ drømme om igen at få et herrehold i 3. division glippede i denne omgang. Holdet tabte torsdagens afgørende kamp mod Silkeborg-Gødvad om andenpladsen i puljen, der ville give adgang til oprykningsspillet.
Længe så det ellers godt ud for Galtens helte. Gennem første halvleg var holdet i store perioder foran med fire mål og ved pausen var optimismen i behold, men som anden halvleg skred frem kneb det i stadig højere grad. Kampen blev pludselig mere tæt og intens, fejlprocenten højere og mod midten af halvlegen, da kampen stod i vippede, var marginalerne heller ikke med Galten.
Fra der resterede et kvarters spil fik Silkeborg-Gødvad endegyldigt overtaget. 11 minutter før tid var udeholdet i 23-21-føring og i takt med at et flertal af Galtens afslutninger endte på træværket eller blev pareret af Silkeborg-Gødvads målmand så anede man hvor det bar hen, da stillingen med syv minutter tilbage var 25-21.
Æres skal Galten-spillerne for at kæmpe for sagen - mod kampens slutning især Christian Berger på stregen, men resultatmæssigt skulle det vise sig at være skønne spildte kræfter. Kampen sluttede 30-26 i Silkeborg-Gødvads favør, men hjemmeholdets andel af de flere hundrede tilskuere i Galten-hallen kunne om ikke andet glæde sig over at have været vidner til en medrivende kamp.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block