Image
Arkivfoto: Rigspolitiet
Onsdag kl. 17.36 blev der slået alarm vedrørende et færdselsuheld i T-krydset Silkeborgvej-Søndergade i Galten.
En 57-årig mandlig bilist fra Galten kom kørende ad Silkeborgvej i østlig retning. Da vedkommende ville foretage et venstresving ind på Søndergade, skete der et frontalt sammenstød med en 31-årig mandlig motorcyklist fra Herning, der kom kørende i vestlig retning.
Ifølge politiet kom motorcyklisten alvorligt til skade ved uheldet og han er indlagt på sygehuset, men efter det foreliggende er han ikke i livsfare.