Julemiddag uden for sæsonen ved Herskind Sommerfest

Image
Julefest "uden for sæsonen" ved Herskind Sommerfest.

Vidste man ikke bedre, så skulle man tro, at folk i Herskind var blevet grebet af vanvid.

I forbindelse med weekendens sommerfest var der i fredags pyntet op med juletræ, julestjerner på bordet, gaver under træet og en menu bestående af flæskesteg og risalamande.

Gæsterne – områdets seniorer – var indbudt til fest i rødt og hvidt. Alligevel havde de færreste nok koblet det til at der ventede en julefest på fire måneders forskud, men sådan havde de lokale "drillenisser" Anne Kaae og Trine Frengler planlagt det.

»Trine og jeg har jo lavet morgenmad heroppe i mange år og måtte sande, at vi var kommet i den alder, hvor det var svært at stå op en lørdag morgen klokken halv seks og lave morgenmad. Derfor sagde vi, at vi skulle finde på noget andet,« forklarer Anne Kaae.

Det blev til et initiativ rettet mod områdets seniorer, og sådan har det været gennem syv år.

Tidligere har der været serveret smørrebrød. Et år har arrangementet også været lanceret som en fredagsmatiné med grammofonmusik fra 50'erne og 60'erne. Men i år gik man så for første gang linen helt ud og indbød til en temafest i rødt og hvidt.

Og var der nogen, der havde luret, at det handlede om jul?

»En troede, at det med rødt/hvidt hang sammen med, at der lige har været OL,« lyder det fra fra Trine Frengler.

Arrangørerne havde da også holdt kortene tæt på kroppen. Juletræet, skænket af Kristian Lindskov, blev først stillet op torsdag efter mørkets frembrud, og julepynten blev hængt på træet i lyset fra en mobiltelefon for at ingen skulle opdage noget.

»Til slut tog vi faktisk hinanden i hånden og gik rundt om træet. Hvis nogen havde set os, ville de have tænkt, om vi selv havde tømt en ølfustage,« griner Anne og Trine.

Gaver til alle

Under træet lå der smukt ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 21. august 2024

Del på
Leo Rasmussen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block