Image
Amanda Rosser (t.h.) iklædt et af de tørklæder hun nu forhandler via sin nyetablerede hjemmeside funcstyle.dk
Kvinde fra Skovby har etableret egen virksomhed med salg af tørklæder – med lomme.
36-årige Amanda Rosser fra Skovby er begyndt at importere en serie af tørklæder, der adskiller sig fra flertallet af produkter på markedet ved at have en lomme, der kan holde på mobiltelefon, pung, nøgler, læbestift, billetter m.v. så brugeren ikke er tvunget til altid at have en taske med sig.
Amanda Rosser er amerikaner og flyttede til Danmark for 18 år siden for at læse. Hun flyttede til Skovby for ni år siden og arbejder som Project Coordinator ved Kamstrup.
»Jeg så en reklame på Facebook for disse tørklæder med lomme, og jeg blev helt forelsket,« fortæller Amanda Rosser om baggrunden for at hun – ved siden af sit job – nu har etableret hjemmesiden funcstyle.dk for at sætte salget af tørklæder i system.
»Jeg var allerede ved at købe mig fattig i alle de forskellige farver, da det slog mig, at hvis jeg synes det var så smart, var der nok mange andre, der også ville synes det – især et sted som Danmark hvor folk går med tørklæder 90 procent af året,« forklarer Amanda Rosser og tilføjer:
»Jeg tog fat i direktøren for Sholdit i USA – hende der fandt på ideen – og fik lavet en aftale om at importere tørklæderne og sælge dem her i Danmark. Så ved siden af mit arbejde og børn og det hele, har jeg fået lavet en hjemmeside og fået en gammel veninde i USA til at designe et logo til mig.«
Funktionelt og "stylish"
Tørklæderne ender måske med bare at blive et blandt flere produkter i Amanda Rossers webshop.
»Jeg starter med disse tørklæder, men har planer om måske senere at udvide sortimentet til flere ting som er funktionelt og "stylish" på samme måde. Og jeg har købt .com-domænenavnet så jeg på sigt endda kan udvide til resten af Europa, hvis det går så godt,« lyder det fra Amanda.
Hun er den eneste forhandler i Danmark af Sholdit-tørklæderne.
»I forrige weekend var jeg på julemarked i Horsens, og jeg tager også gerne ud og laver home parties, hvis man er interesseret i det.«
Læs Galten Folkeblad 27. november 2018
Del på