A.P. Møller-støttefond donerer ny spejderhytte til Galtens DDS-spejdere

Image
Hytten som Den A.P. Møllerske Støttefonde skænker til DDS 1. Galten Gruppe får et udseende cirka som illustrationen. Støttefonden donerer 32 ens hytter forskellige steder i landet.

Børn og unge i Det Danske Spejderkorps' 1. Galten Gruppe har svært ved at få armene ned. De har netop modtaget den glade nyhed om, at Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget dem en helt ny spejderhytte, som skal opføres ved Smedeskoven i Galten.

Fremtidens Spejderhytte er udviklet gennem en arkitektkonkurrence med inputs fra spejdere og FDF’ere i hele landet med formålet om at designe en hytte som bedst muligt understøtter børn og unges friluftsliv året rundt.

I alt opføres der 32 eksemplarer rundt om i hele landet, heraf en i Galten, hvor den kommer til at opfylde et længe næret behov.

»Vi kan slet ikke få armene ned. Vi har længe arbejdet i bestyrelsen på at få forbedret vores fysiske rammer for børnene, og at vi nu kan opføre en Fremtidens Spejderhytte på vores grund, det gør, at det bliver endnu sjovere at være spejder her i Galten,«  fortæller gruppeleder hos DDS 1. Galten Gruppe, Susanne Værum Jensen.

»Skanderborg Kommune gjorde os opmærksom på at vi kunne ansøge om opførelse af Fremtidens Spejderhytte på vores grund. Det er en blåstempling af vores gruppes positive udvikling og den indsats vi gør for børn og unge i området. Vi glæder os helt vildt til at tage den i brug og invitere endnu flere børn og unge ud til at lave sjove og udviklende friluftsaktiviteter,« uddyber Susanne Værum Jensen.

Resultatet af et unikt samarbejde

Udviklingen- og opførslen af Fremtidens Spejderhytte er en del af et større samarbejde mellem Den A.P. Møllerske Støttefond, spejderbevægelsen og FDF, der tilsammen repræsenterer over 100.000 børn og unge. De mødes ugentligt i spejderhytter eller kredshuse.

Mange af disse bygninger er dog nedslidte efter årtiers brug, og derfor har Fonden bevilget 140 millioner kroner til at sikre et ’kvalitetsløft af spejderhytter og kredshuse’ i hele landet.

»Det er en meget glædelig nyhed, at vores lokale spejdergruppe er blandt modtagerne af en af Fremtidens Spejderhytter. Denne donation er en stor hjælp for spejdergruppen, som først og fremmest giver os muligheden for at forbedre vores hårdt prøvede fysiske rammer. Samtidig bliver den nye spejderhytte rammen om fællesskab, friluftsliv og oplevelser i naturen for børn og unge nu og i generationer fremover. Vi er dybt taknemmelige for hvordan, Den A.P. Møllerske Støttefond virkelig investerer i frivillighed og foreningsliv,« siger Morten Gade, generalsekretær for Det Danske Spejderkorps.

Udover ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 11. september 2024

 

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block