Borgermøde i Låsby samlede 90 borgere

Image
Borgermøde i Låsby samlede 90 borgere
De fremmødte blev i små grupper bedt om at drøfte, hvad der for de enkelte er vigtige temaer i de forskellige problematikker.
En umiddelbar konklusion efter borgermøde i Låsby om ældres levevilkår, er, at byens plejecenter skal fastholdes.
90 Låsby-borgere var mandag i sidste uge samlet til borgermøde i byens forsamlingshus for at sætte fokus på livsvilkårene for de byens ældre. 
Overskriften var spørgsmålet: Hvordan ønsker du at bo og leve som ældre i Låsby? 
Baggrunden for mødet er desuden, at det nuværende antal ældre over 75 år i byen, 140, forventes at være steget med 100 personer om 12 år.
Vigtige temaer
I små grupper blev deltagerne bedt om at drøfte og uddybe, hvad der for dem var vigtige temaer som bolig (typer, størrelse, eje, leje),  nærhed til (bus, indkøb, andre ældre), hjælp-behov (personlig pleje, rengøring, havearbejde, transport), mulighederne for at bevare sociale netværk (være noget for andre, feste, hygge) og et aktivt liv (motion, gåture, hjælpe andre).
I næsten to timer emmede forsamlingshuset af snak, og initiativtagerne skal nu bruge lidt tid på at samle og drøfte de fremkomne ideer. 
 
Tre konklusioner
Børge Møller, der repræsenterer Låsby Borgerforening, og som er koordinator for borgermødet tør dog godt allerede nu komme med tre væsentlige konklusioner fra flertallet af deltagerne:
• Der ønskes fortsat et plejecenter i Låsby, så alle - også de plejekrævende - kan være sammen med deres familie og venner. 
• Der er et meget stort behov for ældrevenlige boliger i byen
• Frivilligheden og sammenholdet, der er omkring det nuværende ældrecenter, skal fastholdes.    
Senere vil en rapport i kølvandet på borgermødet blive offentliggjort.
Initiativgruppen tæller Henrik Laursen fra Alling-Tulstrup-Låsby Pensionistforening, Alma Eriksen og Karen Sørensen fra Onsdagsklubben, Hans Møller og Else Midtiby fra Ældresagen, Asta Kristensen fra Søndervangs Aktivitetsråd,  Else Frost fra Røde Kors' Besøgstjeneste, Børge Møller fra Låsby Borgerforening og Karen Vesterskov Nielsen, der er pårørende til en beboer på Søndervang. 
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block