Center får nye ejere – men det bliver i familien

Image
Laila Christophersen og Casper Kjertan Nielsen er nye indehavere af motionscentret GoForm på Marktoften.

Fitnesscentret GoForm.nu på Marktoften i Galten har fået nye ejere.

Morten Kjertan Nielsen åbnede centret i Galten i 2004 og udbyggede for tre år siden med en afdeling i Hammel. Han har nu valgt at afhænde centret, som bliver dog i familien.

De nye ejere er således hans fætter, Casper Kjertan Nielsen, og dennes kæreste Laila Christophersen.

»GoForm er et sted, som vi kalder vores andet hjem, og derfor følte vi, at det var et naturligt valgt at føre GoForm videre efter Mortens exit,« siger Casper Kjertan Nielsen.

De nye ejere har fokus på, at GoForm fortsat skal være et sted for alle, unge som ældre.

»Der skal være plads til Hr og Fru Danmark og dem, som gerne vil lidt mere. Vi har mange forskellige slags hold og masser af kvadratmeter med træningsudstyr, så der er noget for enhver,« siger Laila Christophersen.

Hun er 39 år, uddannet frisør og arbejder som postomdeler hos Post Nord. Casper Kjertan Nielsen er 45 år og har været varmemester i boligforeningen Alboa i 27 år. Parret bor i Labing, og Casper har tre børn på 12, 19 og 24 år.

Synlighed skal øges

Både Laila og Casper er kendte ansigter i GoForm, hvor de i de seneste mange år har brugt en stor del af deres fritid. Laila er instruktør i GoForm i bl.a. crossdance og bodyfit. Hun er netop blevet uddannet som personlig træner.

Parret understreger, at GoForm bliver ført videre i den form, som man kender det, dog med enkelte justeringer. Bl.a. har de nye ejere en målsætning om at gøre Goform mere synlig i lokalområdet.

Læs Galten Folkeblad 26. februar 2020

L

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block