Dagli'Brugsen i Stjær kåret som kædens bedste blandt i alt 52 butikker i Coop-distriktet

Image
Dagli'Brugsen Stjær, her repræsenteret ved uddeler Lars Jeppesen er kåret som den bedste Dagli'Brugs i Coop's distrikt med i alt 52 butikker.

Uddeler Lars Jeppesen og resten af teamet i Dagli'Brugsen Stjær er netop kåret som distriktets bedste butik på Coops årlige lederkonference i Fredericia.

Titlen som distriktets bedste Dagli'Brugs er kædens fineste anerkendelse af indsatsen i butikken, og er resultatet af en målrettet indsats for at holde en høj butiks- og servicestandard og være lokalområdets nærbutik.

Kåringen er kort sagt bevis på, at butikken gør tingene helt rigtigt.

»Butikken har igennem længere tid udviklet sig flot på alle tal, men titlen som Årets Butik i distriktet handler om mere end tal. Kundernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel, er også faktorer som vægtes højt i vurderingen af butikkerne,« siger salgschef Kjeld Kirkedal, Dagli'Brugsen.

I motivationen for kåringen af Dagli'Brugsen i Stjær lyder det bl.a.:

»De gør ikke tingene sværere end de er. Butikken har altid et højt niveau med fokus på frugt/grønt og kød. Samtidig er butikkens serviceniveau helt i top, og tilbagemeldingerne fra kunderne er at de sjældent går forgæves i Dagli-Brugsen  Stjær.

Hele holdets fortjeneste

Stjær-butikken er udvalgt til prisen blandt i alt 52 butikker beliggende i et Coop-distrikt der strækker sig til Limfjorden i nord, Hou i syd og helt til vestkysten.

»Det er da en fin anerkendelse, men det er jo ikke mig alene. Det er hele holdet i butikken som har gjort det, butikkens to damer Hanne og Jette og holdet af unge mennesker. Det er bestemt også deres fortjeneste. Og så er byen uhyggelig god til at bakke os op. Det skal de have en kæmpe tak for. Ellers kunne kunne det ikke lade sig gøre,« siger Lars Jeppesen.

Læs Galten Folkeblad 29. januar 2020

B

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block