Elever fra Skovbyskolen gik også til valg

Image
Elever fra Skovbyskolen gik også til valg
Byrådsmedlem Karen Lindemann forestod åbningen af det rigtige valg på Skovbyskolen under overværelse af eleverne i udskolingen. Efterfølgende fortalte Karen Lindemann eleverne om valget.
Demokratiets festdag i torsdags blev fejret med valgkamp og valg for udskolingen på Skovbyskolen.

Med en stemmeprocent på 91,8 afholdt udskolingen på Skovbyskolen sammen med resten af Danmark valg i torsdags.
Siden Lars Løkke Rasmussen den 26. august udskrev valg har 9. årgang på skolen haft tema om demokrati og arbejdet hårdt med at sætte sig ind i partierne og deres mærkesager.Det hårde slid mundede ud i en spændende valgkamp på selve valgdagen i torsdags. Her agerede 9. årgang de ni partier, og stillede sig til rådighed for 7. og 8. årgangs spørgsmål og undren over de ni partiers forskellige politikker og holdninger.Eleverne på 8. årgang agerede kommune og valgtilforordnede og havde sørget for, at der var blevet udsendt valgkort til alle elever på 7., 8. og 9. årgang. Der var lavet valglister, stemmesedler, stemmeurner og stemmebokse.
Sejr til rød blok
Selve valghandlingen blev åbnet kl. 10.40 af skoleleder Karen Tanggaard Madsen, og der var stor kø ved valgbordene.Efter valget gik tællearbejdet i gang, og klokken 12.00 var de valgtilforordnede klar med resultatet. Med en stemmeprocent på 91,8 fordelte stemmerne sig således: Socialdemokratiet 21%, Radikale Venstre 8%, Konservative Folkeparti 13%, Socialistisk Folkeparti 13%, Liberal Alliance 5%, Kristendemokraterne 4%, Dansk Folkeparti 14%, Venstre 8%, Enhedslisten 14%, blanke stemmesedler 3%.Omsat til blok og farver gav det 55,5% af stemmerne til rød blok, imens blå blok fik 41,5% af stemmerne.  Derefter var der kun tilbage at afvente, hvordan resten af landet stemte på valgdagen.
 


 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block