og udviklet forskellige sanser.
I fredags var dagplejen i Galten-Skovby samlet til Motorikdag i Klank-hallen.
Der blev varmet op med sang og bevægelseslege, hvorefter der blev øvet balance. Muskel-ledsansen blev testet ved at flytte flasker med forskelligt indhold. Finmotorikken blev også testet og sidst men ikke mindst blev labyrint-sansen testet godt af med masser af trilleture.
Om eftermiddagen var forældrene indbudt til lidt leg inden alle gik på velfortjent weekend.
»Vi har i dag set store smil, glade hvin og røde kinder hos både børn og voksne,« fortæller arrangørerne, dagplejerne Line Bjørnskov og Christina Erfort og tilføjer:
»Det er første gang at der bliver afholdt en specifik dag kun med fokus på motorikken. Førhen har det været en motionsdag, men vi synes at vi trængte til nye ideer til motorikaktiviteter, så vi har taget udgangspunkt i læreplanstemaet “krop, sanser og bevægelse” fra den ny styrkede læreplan, så dagplejerne kunne gå hjem med nye ideer til netop det læreplanstema.«
Med den store opbakning fra både forældre og kollegaer bebuder de to dagplejere, at de helt sikkert lave noget tilsvarende igen næste år.
Læs Galten Folkeblad 12. februar 2020