Frisør Helle Stage "vender hjem" til Harlev

Image
Frisør Helle Stage  "vender hjem" til Harlev
Efter 31 år som selvstændig frisør i Århus, har Helle Stage solgt sin forretning i Skolegyde og "vender hjem" til Harlev.
»Jeg starter fra 2. februar op med salon i privaten på Sydbakken 85. Her har jeg for 10 år siden klippet hjemme gennem tre år,« fortæller Helle Stage.
»Jeg glæder mig meget til at klippe i Harlev igen og håber selvfølgelig, at se nogle af mine "gamle" kunder igen. Jeg klipper både kvinder, mænd og børn, og har valgt at have åbent til kl. 20 to aftener om ugen, da jeg tror, at det vil passe nogle kunder godt,« siger Helle.
Hun bebuder desuden, at hun på sigt også vil køre ud som mobil frisør på onsdage.
»Men nu skal jeg lige i gang og se hvad der sker. Glæder mig det gør jeg ihvertfald, og jeg håber da også, at nogle af mine Århus-kunder vil finde vej ud til mig i Harlev,« tilføjer Helle Stage.
De første 20 år havde Helle salon i Vestergade, og sidenhen blev det til 11 år i Skolegyde.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block