Siden 1686 har Store Bededag været en helligdag i Danmark. Men når vi fredag 5. maj igen holder Store Bededag, bliver det sidste gang. Det markeres i Galten kirke med et særligt "farvel-tiltag".
Et flertal i Folketinget har afskaffet bededagen. Fyld Danmarks Kirker, som er en arbejdsgruppe på Lolland med tidligere sognepræst Bente Asschenfeldt, Bandholm, som formand, bakker et forslag fra provst Søren Nolsøe i Høje Taastrup ved København op. Han opfordrer danskerne til at deltage i gudstjenesterne Store Bededag for på denne måde at markere deres opbakning til helligdagen, uden at der er tale om en politisk demonstration.
”Fyld Danmarks Kirker ”-dagen er normalt sidste søndag i september, hvor der over hele landet slås på tromme for fællesskabet i den danske folkekirke og det lokale fællesskab i den lokale kirke blandt mennesker, man kender. Alle opfordres til at tage familie, venner og ikke mindst ensomme medborgere med til gudstjeneste.
Lidt om historien
I 1886 samlede Sjællands biskop Hans Bagger mange bods- og bededage til én: Store Bededag, som altid ligger på den 4. fredag efter påske. Store Bededag overlevede Struenses store helligdagsreform i 1770, hvor 10 helligdage blev afskaffet. Argumentet dengang - som nu - var behov for mere arbejdskraft.
I Galten kirke siger man farvel til Store Bededag ved at invitere til morgenkaffe med varme hveder og morgensang kl. 9.30 i sognegården inden gudstjenesten kl. 10.30.
Læs Galten Folkeblad 3. maj 2023
