Holdet bag Galten Revyen virkede på ingen måde rustent efter tre års ufrivillig pause. Snarere tværtimod.
ANMELDELSE
Efter tre års pause, forårsaget af først Covid-19-nedlukning og siden udfordringer med at samle det for revyteamets vitale bagland, var der i sidste uge gensyn med Galten Revyen.
Reaktionerne vidner om, at publikum har savnet revyen. Og at holdet på scenen har savnet at optræde.
Som det hører sig til, var en del ved det gamle. Det gjaldt såvel nogle af de sikre trækplastre samt kronologien i forestillingens opbygning med små indlagte "shorties". Her var nogle punchlines mildt sagt forudsigelige og lidt for banale. Ligeledes fremstod enkelte af de 30 numre også lidt gumpetunge, uforløste eller ufærdige.
Men med det fortalt, så er det samtidig en fryd at følge den spilleglæde som helt overordnet præger holdet, og frem for alt den udvikling man har gennemgået over årene.
I de senere udgaver har det virket som om, at man for alvor har givet fanden i den blufærdighed og tilbageholdenhed som ellers ville være helt naturlig når vi trods alt har med amatørskuespillere at gøre. I den proces havde man "løsnet slipset" endnu mere i år. Det tilførte revyen endnu mere lethed ...