Galtenborgere gav 22.105 kr. til Flygtningeindsamling

Tre timers indsamlingsarbejde i Galten søndag middag gav 22.105 kroner til Dansk Flygtningehjælp.
- Det er et meget flot resultat. På vegne af Dansk Flygtningehjælp vil jeg gerne rette en stor og meget varm tak til alle de som samlede penge ind til fordel for flygtninge i verden i forbindelse med årets landsindsamling, siger Jette Aaberg fra Flygtninge Frivilliggruppen i Galten. 
- Det har været et stort og spændende arbejde at få den lokale indsamling stablet på benene. Vi har forsøgt, i samarbejde med landskontoret, at give indsamlerne den bedste oplevelse på indsamlingsdagen. Deres indsats sætter vi rigtig stor pris på og vi håber, at det resulterer i, at mange indsamlere vender tilbage år efter år.
Da indsamlerne returnerede til Bio-Huset blev der serveret kaffe, juice, flødeboller og nybagte, lune æblemuffins skænket af Bagerhuset i Galten.
- Tak til hver enkelt bidragyder og tak til hver enkelt indsamler, herunder en stor gruppe elever på Klank Efterskole, siger Jette Aaberg.
På landsplan blev der indsamlet i alt 12,5 millioner kroner.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block