Hvem fortjener Sparekassen Danmarks Godt Gået-pris?

Image
Arbejdsgruppen bag SkulpturBy Galten blev de første modtagere af Sparekassen Danmarks Godt Gået-pris. Fra venstre ses afdelingsdirektør Morten Greve fra Sparekassen Danmark sammen med prismodtagerne Kirsten Simonsen, Ellen Jensen, Sonja Henriksen og Tove Severinsen.

Hvem mener du bør nomineres til den lokale Godt Gået-pris, indstiftet af Sparekassen Danmark i Galten? Indstillinger modtages nu.

I forbindelse med nytårskoncerten lørdag d. 11. januar i Galten-hallen uddeles 'Godt Gået' – en årligt tilbagevendende pris, som Sparekassen Danmark i Galten står bag.

I takt med at Sparekassen Danmark Fonden Galten også er økonomisk bidragyder til afviklingen nytårskoncerterne i Galten-hallen, er det naturligt, at henlægge uddelingen til pausen, når Prinsens Musikkorps til januar atter gæster Galten.

Godt Gået-prisen er en anerkendelse af lokalt initiativ, som kommer lokalsamfundet til gode.

Vide rammer

Der er vide rammer for, hvem der kan komme i betragtning til prisen. Det kan være enkeltpersoner, men også foreninger eller grupperinger med rod i f.eks. idrætsliv, kultur, sociale indsatser mv., og den indsats prismodtageren hædres for, behøver ikke at knytte sig specifikt til det forgangne år.

Hædring kan også ske for en uegennyttig indsats over en årrække. Vi kender vel alle de ressource-personer, som vi skylder tak for en utrættelig indsats i lokalsamfundets tjeneste, men som man ikke føler har fået den anerkendelse, de har fortjent. Her kan en indstilling til, eller måske endda selve prisen, åbne mulighed for det.

Indstillinger fra lokalbefolkningen

Ligesom ved den første uddeling af prisen, bliver det op til en komite nedsat af Sparekassen Danmark, at beslutte, hvem prismodtageren skal være.

Det vil ske på basis af indstillinger fra lokalbefolkningen, herunder Folkebladets læsere, som opfordres til at indstille enkeltpersoner eller grupperinger som fortjener en pris.

Læs nærmere om kriterierne og hvordan man indstiller kandidater i hosstående rubrik samt i annoncen under artiklen.

Den udvalgte modtager af  Godt Gået-prisen belønnes med 5.000 kroner og en erindringsgave til kaminhylden.

Overrækkelsen sker ved nytårskoncerten lørdag d. 11. januar.

Læs Galten Folkeblad 13. november 2024

Del på
Sparekassen Danmark

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block