Kys kør

Image
Kys kør
Foran Stjærskolens hovedindgang findes på asfalten store bogstaver ordene KYS KØR.
For den uindviede skaber det påtrykte sandsynligvis undren. Men der er en idé med galskaben. KYS KØR er en del af en trafikkampagne, som skal sikre sikkerheden på parkeringspladsen i morgentravlheden, hvor der er et enormt trafikalt pres foran skolen, når elever, forældre og medarbejdere strømmer til.
»Ved Stjærskolen har der tidligere hersket en kultur, hvor man parkerede foran indgangen og fulgte sit barn ind. Det har blandt andet skabt en farlig situation for dem, som skulle bakke ud på den anden side og også for de mange cyklister. Nu undgår vi at forældre parkerer foran indgangen. Ideen er, at man skal sætte sit barn af, kysse det farvel og køre videre,« siger Jeppe Norh, som er trafikansvarlig på Stjærskolen.
I forbindelse med aflæsningszonen er der også truffet andre foranstaltninger for at styrke sikkerheden som udvidelse af bumpet før parkeringspladsen og opsætning af pullerter.
KYS KØR kampagnen henstiller endvidere til, at børnene selv tager aktivt del i at kysse farvel med sloganet: Det er fedt at klare sig selv.
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block