Låsby-rallykører er stadig i DM-føring efter en dramatisk 4. DM-afdeling

Image
Trods flere tidstab og en alvorlig teknisk defekt undervejs er Michael Broberg og Peter Lyngs stadig i samlet føring efter 4. afdeling af rallykørernes DM. Foto: Morten Dam

For rallykøreren Michael Broberg fra Låsby og makkeren Peter Lyngs blev weekendens fjerde afdeling i årets DM et løb med blandede følelser.

Teamet gik ind til weekendens DM-afdeling i føring i deres klasse.

»De fem første prøver gik rigtig godt, idet vi førte med  6 sekunder, men på den 6. prøve over den store rundbane på 35 km blev vi sendt ud foran de langt hurtigere biler som skulle på en ny omgang. Det medførte at vi måtte køre til side to gange, hvilket gav et tidstab på 10 sekunder. Derved røg vi ned som nummer tre,« fortæller Michael Broberg.

Det blev til yderligere tidstab og siden gjorde også teknikken knuder.

»I prøven efter skete der noget, som aldrig må ske. Vi fik totalt bremsesvigt, men kom i mål.  Da bilen holdte stille gik der ild i venstre baghjul så jeg måtte i gang med skumslukker.en . Vi kom til service og tænkte at, løbet var slut.  Men der så vi, at vores største konkurrent også havde problemer og der var chancen,« forklarer Michael Broberg.

»Vi tog et sats og lavede et quick fix med blokering af bagbremser.  Det lykkedes at få bilen kørende og da flere biler i klassen var udgået med næsten samme problemer og motordefekt lykkedes det os at komme i mål med en andenplads blandt de resterende biler, så der var stadig point på kontoen.  Og vi fører stadigvæk DM.«

Der resterer yderligere to afdelinger i årets DM-serie.

Læs Galten Folkeblad 21. august 2024

Del på
Bygma

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block