Image
»Det er helt utroligt, at der er gået fyrre år«, siger Torben Langhoff, der på lørdag markerer, at det er fyrre år siden, han åbnede Galten Kiosk.
På søndag er det 40 år siden Torben Langhoff åbnede Galten Kiosk - og han er stadig at finde bag disken.
Folkebladet fokuserer normalt ikke i stort omfang på forretningsjubilæer, men der må være grund til at gøre en undtagelse når der er tale om et 40 års butiksjubilæum - vel at mærke med samme indehaver.
Det handler om Galten Kiosk, som Torben Langhoff åbnede den 14. oktober 1972. Det var i samme måned som Danmark tilsluttede sig »Det Europæiske Fællesmarked« og Jens Otto Kragh nedlagde sit hverv som statsminister.
Med andre ord er der stukket ret så mange pakker cigaretter og aviser over disken siden da.
I forbindelse med at Torben Langhoff blev folkepensionist bekendtgjorde han for et år siden i en artikel her i bladet, at nu ville han slutte, men de planer er siden revideret.
- Butikken er stadig til salg, men indtil det måtte lykkes at sælge ejendommen, så fortsætter jeg. Det gør jeg så lang tid, jeg har helbredet og energien til det. Det har jeg indstillet mig på. Og vi kan jo ikke have en tom butik stående.
På godt og ondt
Når det lykkes at sælge, er der ingen tvivl om, at Torben Langhoff ser frem til at bruge mere tid på sin fritidsbeskæftigelse i form af veteranbanen Bryrup-Vrads.
- Spørgsmålet er jo, om jeg kan undvære den daglige snak med kunderne, indvender han med et smil.
- Det er helt utroligt, at der er gået 40 år. På godt og ondt. Det får mig til at tænke på alle de gange, jeg har flyttet rundt i butikken og alle de gange, jeg har skullet tilpasse sortimentet.
Den dag han sælger ejendommen, betvivler han, at kiosken vil fortsætte. Ikke mindst som følge af den nye lukkelov. Men butikslokalet giver både muligheder for erhverv og privat bolig. Så mulighederne er åbne for den knap 400 kvm store ejendom fordelt på 110 kvm forretning, 90 kvm lejlighed på førstesalen og 170 kvm i et baghus.
Jubilæum markeres
Lørdag den 13. oktober fra klokken 11 til 17 markeres jubilæet, hvor kunder og gæster bydes på øl, sodavand, vin og brød.
Del på