Lokal julekalender støtter byindsamling

Image
Lokal julekalender støtter byindsamling
»De 50 kroner som julekalenderen koster, vil meget hurtigt være tjent ind igen,« siger Christian Berger om den nye julekalender med henvisning til de 24 gode tilbud og rabat-muligheder, der gemmer sig bag lågerne. Dertil skal lægges muligheden for at vinde et af i alt 300 gavekort. Salget af kalenderen går til Galten-Skovbys bidrag til Danmarks Indsamlingen.
Ny julekalender giver gode rabatter, attraktive tilbud og mulighed for at vinde både penge og fede præmier. Og så støtter man samtidig et godt formål.
De handlende i Galten er klar med en ny idé i både julens og den gode sags tjeneste. De har lavet en julekalender, der for en pris på 50 kroner giver adgang til gode rabatter i Galtens forretninger. Dertil har man også muligheden for at vinde gavekort og præmier. Og det helt essentielle ved ideen er, at samtlige 50 kroner går ubeskåret til byindsamlingen Galten-Skovby. 
Bag lågerne i kalenderen gemmer sig en lang række tilbud hos Galtens forretninger. 
- Der gemmer sig f.eks. både 20 procents- og halv pris-tilbud og billigt fyrværkeri, siger Christian Berger, formand for Galten Markedsføringsforening.
- Hvis man skal ud og købe julegaver, og man ikke køber kalenderen, så snyder man sig selv, understreger han med reference til, at der er mange penge at spare. Han pointerer, at de 50 kroner meget hurtigt vil være tjent ind igen. 
Vinderchancer
De medvirkende butikker og pengeinstitutter har købt lågerne for at dække omkostningerne til produktionen af julekalenderen. Derfor går hver en krone fra salget til byindsamlingen.
Bag hver låge gemmer sig et butikslogo suppleret med f.eks. et godt tilbud, adgangen til en god rabat eller til en konkurrence. Herefter skal man blot hive lågen af og tage den med ind i butikken.  
Ved siden af de mange tilbud er der også vinderchancer på julekalenderen. Der er 300 Galten Gavekort på højkant af en samlet værdi på 20.000 kroner. 
Julekalender hvert år
Kalenderen kan købes i udvalgte GMF-butikker fra på fredag den 16. november og frem til de er udsolgt, og det kan komme til at gå hurtigt idet der kun sælges 2500 stk. 
Frivillige fra Galten FS vil hjælpe med lidt "gade-salg" af kalenderen. Og hvis man ikke har nået at købe en kalender inden 1. december, skal man ikke holde sig tilbage, såfremt kalenderen ikke er udsolgt.
- Det er ikke for sent at hoppe med på vognen, for der vil stadig være masser af tilbud at komme efter, forsikrer Christian Berger. 
Han oplyser desuden, at kalenderen er starten på en ny idé, som vi sandsynligvis kommer til at se mere til i årene fremover. 
- Ideen er, at det skal være en tilbagevendende begivenhed hvert år, men med et nyt formål fra år til år. I år støtter vi byindsamlingen, næste år kan det være et nyt formål af lokal karakter.  
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block