I ventetiden på et udendørs minigolf-anlæg ved Klank Idrætsanlæg er der siden oktober blevet spillet 2080 runder minigolf indendørs i Klank Idrætscenter.
Siden foreningen Galten-Skovby Minigolf blev stiftet i oktober måned sidste år, er der spillet indendørs minigolf hver mandag aften, og siden jul også onsdag formiddag i Klank Idrætscenter.
2080 runder var resultatet da Galten-Skovby Minigolf holdt sæsonafslutning den 24. juni, hvor 25 spillere deltog. Foreningen er nu oppe på 130 medlemmer. Sæsonafslutningen blev ikke mindre festlig af at filialdirektør for Nordeas Galten-afdeling, Lærke Fihl-Lorentzen mødte frem med en check på 25.000 kroner til det nye minigolfanlæg.
Ikke mindst takket være en række lokale virksomheder går det godt med at indsamle støtte og sponsorater til det nye minigolfanlæg på Klank. Man er nu oppe på en halv million kroner.
»Det nye anlæg vil opfylde standarder udstukket af World Minigolf Fundation. Dermed vil der kunne spilles nationale og internationale turneringer på Klank,« fortæller Kristian Skovhus fra bestyrelsen i Galten-Skovby Minigolf.
Anlægget bygges i beton, hvilket sikrer den højeste spillekvalitet og meget lang holdbarhed. I øjeblikket findes kun én dansk bane af denne type, nemlig i Odense.
Landskabsarkitekt tegner anlæg
Gitte Sauer, der er landskabsarkitekt MAA og bosiddende i Galten, har, som frivilligt arbejde, påtaget sig at tegne det nye anlæg.
»Banerne ligger langs en lille sti og følger ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 2. juli 2019