Ministerbesøg i fjernvarme-orkanens øje

Image
Folketingsmedlem Jens Joel (th.) og klimaminister Dan Jørgensen (midten) besøgte i torsdags Skovby-borgeren Ole Juhl (tv.) for en snak omkring de lokale bestræbelser på at få udrullet fjernvarme i området.

Klimaminister Dan Jørgensen fik i torsdags mulighed for at hente førstehåndsviden omkring bestræbelserne på at få udrullet fjernvarmeforsyning til boliger i bl.a. Skovby.

På initiativ af det socialdemokratiske folketingsmedlem Jens Joel var partifællen, klimaminister Dan Jørgensen, inviteret med til et morgenmøde i stuen hos Kirsten og Ole Juhl i Skovby.

Netop Ole Juhl har lokalt agiteret kraftigt – bl.a. her i Folkebladets spalter – for at få området gjort fri af russisk gas og ind på fjernvarmesporet i stedet.

Sammen med naboer i Skovby og repræsentanter for bl.a. fjernvarmeorganisationer fik de i en times tid fra morgenstunden lejlighed til at ytre sig om bl.a. forhåbninger, bekymringer og uhensigtsmæssige lovbegrænsninger i forbindelse med konvertering væk fra gas til grøn fjernvarme. Alt sammen med afsæt i den lokale virkelighed som økonomisk plagede gaskunder.

»Et unikt tilbud«

Bænket omkring spisebordet i villaen på Christinedahlsvej fortalte Ole Juhl om baggrunden for sit engagement i fjernvarmesagen.

»Da vi flyttede til Skovby kom vi fra et fjernvarmeområde og var meget glade for fjernvarme. Vi har boet her i i mange år og har været glade for gas, men for et par år siden begyndte man at tale om, at gassen skal ud, så vi tænkte, at nu skal vi til at gøre noget for selv at styre processen,« indledte Ole Juhl.

Han oplistede processen der har ført til at Kredsløb ved Skanderborg Kommunes mellemkomst er kommet på banen.

»Det har ført til, at vi i dag står med et – synes jeg – ret unikt tilbud om at få fjernevarme i området. Vi skal bare stille med de 70 procent tilsluttede husstande for at hele forretningsøkonomien hænger sammen. Vi arbejder benhårdt på at få borgerne med så vi kan få de 70 procent med. Lige nu begynder vi at snuse til de 60. Det har – overraskende synes jeg – været en lidt længere proces at kommer derop end vi havde regnet med,« bemærkede Ole Juhl.

Mistro og manglende viden

Årsagerne kan være mange, lige fra en mistro om at kan det nu også være rigtigt, at gassen forsvinder, over manglende viden om klimaaftaler og så frem for alt de økonomiske aspekter med stadigt større regninger og udsigten til betydelige engangsudgifter ved konvertering til fjernvarme. Andre kan eventuelt fornyligt have investeret i nyere gasfyr eller varmepumpeløsninger, som man af forståelige årsager ikke ønsker at skrotte.

»For vores vedkommende står vi med en kæmpe gasregning på omkring 40.000 kroner i år (sammenlignet med 16.000 kr. i 2021, red.), og hvor vi samtidig skal betale en fjernevarmetilslutning,« siger Ole Juhl.

»Jeg kan mærke på nogle af vores medborgere ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. oktober 2022

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block