Frivillig ildsjæl i Herskind hædret med ny pris.
Landsbyrådet Herskind Skivholme har besluttet, at der hvert år skal uddeles en landsbyrådets pris – Nordstjernen – til en af de mange frivillige, som er med til at holde aktivitetsniveauet oppe i den nordlige del af Skanderborg kommune.
»Der findes rigtig mange ildsjæle, som alle gør en forskel for borgerne i Herskind, Skivholme og Herskind Hede,« begrunder Landsbyrådet det nye initiativ.
I forbindelse med forrige weekends sommerfest i Herskind blev Nordstjernen 2019 tildelt Ulla Østergaard Hansen, som på alle måder er frivillig hos Herskind boldklub, både som bestyrelsesmedlem, frivillig og som udøver.
»Årets Nordstjerne er meget synlig i lokalsamfundet, altid klar med en hjælpende hånd, engageret, initiativrig, smilende, sprudlende og meget social. En foregangskvinde og en dynamo, der er med til at holde liv i vores lokalsamfund,« lød det i begrundelsen for valget af Ulla Østergaard Hansen som prismodtager.
ȁrets Nordstjerne har ...